- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIII. Bergen. Anden del (1916) /
4

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

4

BERGENS BY.

udenfor ægteskabet, men de holdt sig helst til skjøger, som
Holberg omtaler:

«Især var den heele Øvre-gade i forbindelse med dem; thi de
havde der 7 offentlige horehuse, som Steen-kielderen, Krogen, Alf,
Schmieden, Kivitte-gaarden, Gluboltz etc. Ja de fleeste af byens
folk bag Bryggen nærede sig af saadan ublue handel. Hver
oldermand, actein, secretarius, husbond og tienere havde sin skøge,
saa at regnedes omsider fleere garpe-horer end garpe-hunde.»

Der blev i aarenes løb nogen forandring i dette. Efter
by-privilegierne af 1528 kunde ingen udlænding blive borger, uden
at han giftede sig med en norsk kvinde. Der gik da vistnok
folk over fra det tyske Kontor til det bergenske borgerskab, saa
tyskerne begyndte efterhaanden at gifte sig ind i bergenske
familier. Men i det hele har antallet af tyskere og antallet af
ægteskaber mellem tyskere og norske kvinder neppe været meget
stort sammenlignet med antallet af nordmænd og norske
ægteskaber. Nu er i aarenes løb dette tyske blod yderligere
fortyndet. Dermed være det ikke sagt, at det hanseatiske væsen ikke
har sat sine mærker i byen. Der er mange tyske familienavne
og mange tyske ord i det bergenske bymaal.

De fleste større handelshuse og de ældste handelshuse bærer
fremmede, især tyske navne.

Da den saakaldte sølvskat skulde erlægges i 1816, var
følgende firmaer de rigeste, idet de betalte over 3 000 spd.:

Spd.

Hans H. Harmens............6 000

Jacob Blaauw & co............5 750

Wollert Krohn & co............5 600

Joh. C. Harmens ..........5 000

Ed. J. Hambro..............4 500

Mowinckel & co..............3 500

Det er, som det sees, fremmede navne.

De i Bergen endnu bestaaende 5 ældste forretninger er Herman
von Tangens sønner, etableret 1746, C. Kroepeliens enke, etableret
1780, H. C. Krohn, etableret 1785, F. Beyer, etableret 1797
og Joh. Ludw. Mowinckel & søn, etableret 1806.

Det er kun nogle faa større handelshuse eller
forretningsmænd i Bergen, som bærer norske navne.

Sproget. Bergens bymaal har sikkerlig tidlig faaet præg af
bymaal i modsætning til de omgivende bygdemaal, og det har
øvet en stor indflydelse paa bytalen i Norge i det hele.

For halvhundrede aar siden var det bergenske sprog temme-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:44:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/13-2/0014.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free