Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEFOI.KNING.
5
lig ens hos alle byens indvaanere. Hos den almindelige
borgerstand var talen ikke væsentlig forskjellig fra gatesproget, om der
end kunde være nogen forskjel i stemmeføring og udtale mellem
de dannede hjems sprog og gatesproget.
Nu er dette anderledes. Der kan skjelnes mellem
saakaldt dannet tale og gatesprog. Og ogsaa gatesproget har
forandret sig ikke saa lidet ved indflytning fra landsbygderne og
ved skolerne.
Det maal, som indfødte bergensere taler, er endnu et maal,
der kan kaldes Bergens bymaal. I det sidste aarhundrede har
det imidlertid været under sterk paavirkning. Det, som for 100
eller blot 50 aar siden var høi, ædel stil, er nu ofte naragtig;
det som var lavt og simpelt, er hver dag brugeligt. Teater og
skjønliteratur havde vist vei, taler og foredrag fulgte
efterhaanden med. Bergens bymaal synes at ville ophøre som en
afstikkende og fastsluttet enhed, om end sprogets musik og tonefaldet
er iørefaldende nok.
Det er overalt saa, at tonefaldet i den sammenhængende
tale er et godt mærke for dialekterne. Selv uden kjendskab til
den talte dialekts ordforraad eller eiendommeligheder kan den,
som har reist noget i landet, høre, i hvilken kant af landet den
talende har hørt hjemme.
Den bergenske dialekt er vel kjendelig paa tonefaldet, og
dette bergenske tonefald er ikke meget forskjelligt fra tonefaldet
i en del af herrederne i syd for Bergen, om end gloserne er
for-skjellige.
Dr. Amund Larsen og Gerhard Stoltz har skrevet en bog,
«Bergens bymaal», 1912, og hvad der nedenfor meddeles, støtter
sig væsentlig til denne bog.
I tidernes løb har Bergen som ovenfor omtalt faaet en
stadig tilførsel af indflyttede folk fra indland og udland. Denne
befolkning blev meget forskjellig fra omegnens folk; der kom
istand en bybefolkning med sprog forskjellig fra omegnens og
med et særpræg, der var bevaret til midten af det 19de aarh.,
om end dette særpræg holder paa at udviskes.
I den første og største del af det 19de aarh. søgte man at
føre den dannede tale ud over større kredse. Larsen og Stoltz
antager, at der «i de tidligere dele af det 19de aarh. gjennem
den høiere skole blev givet en slags officiel bevidnelse for, hvad
der var dannet og rigtig udtale i vort skriftsprog. Navnlig maa
man tænke sig, at der i Bergen er skeet en reform i norsk
læsning og fremsigelse ved denne tid, idet man ved Bergens
kathedralskole gjennem en lang aarrække havde Lyder Sagen som
lærer i norsk. Der foreligger vel neppe nogen tradition om, at
han havde nogen interesse for selve den sproglige udtale paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
