Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
40
BERGENS BY.
I femaaret 1904—08 døde af tuberkulose gjennemsnitlig 165,
i 1909—13 154.
Sammenstilles femaaret 1904—08 med de 5 aar 1909—13,
saa faaes:
Dødsfald af tuberkulose i procenter af samtlige dødsfald.
1904—08 ....................................15.7 16.6
1909—13 .................. 15 s 15.0
Lungegaardens sygehus er fra 1912 blevet sygehus
udelukkende for tuberkuløse.
Der er et børnehjem paa kommunens eiendom Elsesro, hvor
der anbringes børn, som tilhører tuberkuløse familier, særlig
spædbørn og ganske smaa børn. Der kan optages 20 børn. Der har
været fuldt allerede fra første dag.
Sundhedsvæsenet har en poliklinik for lungesygdomme, som
siden marts 1912 har været ledet af sundhedsinspektøren.
Bergens kredssygekasse traadte i virksomhed 3dje juli 1911.
Kassens medlemstal udgjorde pr. december 1913 16 642.
I 1912 blev der udstedt 25 127 lægerekvisitioner og i 1913
25 025.
Sygeudgifterne i 1912 var 331717 kr.
Læger. De fuldt uddannede læger var i ældre tid meget faa
i antal. Bartskjærerne, barbererne, var foruden barberere tillige et
slags kirurger, der behandlede saar og benbrud. Videre befattede
de sig med at aarelade, sætte kopper og give klyster. De var
lidet anseede, skjønt der blandt dem var mange dygtige og
erfarne folk.
De fuldt uddannede læger, medici approbati, der behandlede
indvortes sygdomme, var høit anseede; men under de ondartede
farsotter, som byldepest, tyfus o. s. v,, havde disse efter
medicinalforordningen af 1619 ret til at negte at behandle de syge. Lægerne
benyttede nu og da denne tilladelse til at flygte, indtil
forordningen af 1672 ophævede den. Bartskjærerne blev under disse
epidemier ofte ansat som «pestmestre» paa fast løn. Det samme
var tilfældet med feltskjærerne, militærkirurgerne, som kom til
landet med de hvervede tropper, oftest fra Tyskland, og tildels
bosatte sig her.
Barbererne, bartskjærerne, dannede laag i Bergen og flk
privilegium paa al kirurgisk praksis i 1672. Deres skilt var et
Bergen.
Riget.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
