Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEFOI.KNING.
41
messingbækken; de havde svende og disciple, som for at blive
mestre maatte eksamineres af stadsfysikus og 2 barbermestre,
Barbererne holdt strengt paa sine laugsrettigheder.
I 1742 lod barberamtet i Bergen arrestere den skotske kirurg
James Campbell, fordi han havde praktiseret i Bergen. Kongen
befalede dog, at Campbell, som med kone og børn «er geraaden
udi stor fattigdom, skulde slippes ud af den ham paalagde haarde
arrest». Campbell var skotsk dr. med. Fordi han i Bergen uden
barberlaugets tilladelse havde praktiseret, blev han puttet i hullet
sammen med «andre misdædere og onde mennesker».
Skjønt Bergen var landets største by, var der stor mangel
paa lægehjælp.
Det hændte, at ogsaa skarpretterne blev kirurger, og to
bergenske skarprettere flk i det 18de aarhundrede kongelig
tilladelse til kirurgisk praksis. Skarpretteren Johan Henrich
Helm-schläger søgte saaledes i 1728 om tilladelse til at praktisere ved
siden af kirurgerne, og flk det, da han havde gode attester fra
biskopen og fogden for heldige kure. Hans assistent, Philip
Giørtler, der var eksamineret af stadsfysikus, blev ved sin mesters
død i 1760 skarpretter og flk ret til at praktisere som kirurg.
Hans ansøgning var anbefalet af det medicinske fakultet i
Kjøbenhavn, og han blev 1761 udnævnt til stadskirurg i Bergen.
Da kirurgernes uddannelse blev bedre, steg deres anseelse,
og barberernes bedste tid var forbi i slutningen af det 18de
aarhundrede. Efter kongelig forordning af 1785 skulde de i det
høieste aarelade, trække tænder ud og sætte klyster.
Endnu efter 1814 var der læger i Norge, som havde gaaet
i lære hos en barber og var blevet eksamineret af stadsfysikus.
En del af lægerne var uddannede ved Kjøbenhavns universitet.
I ældre tid var det mest dansker og tyskere, som ansattes
som stadsfysikus i Bergen. Under pesten i 1600 tog to af lægerne
flugten, medens Villads Nilsen Adamius blev i byen, og han blev i
1603 udnævnt til medicus ordinarius, oprindelsen til stillingen
som stadsfysikus.
Otto Sperling, født 1602 i Hamburg, fulgte i 1622 Kristian IV
til Bergen; han kom i forbindelse med kansleren Jens Bjelke paa
Ellinggaard i Onsø. Senere drog han udenlands og blev i Padua
doktor i filosofi og medicin. Senere kom han tilbage til Norge.
Kansleren Bjelke vilde, at Sperling skulde nedsætte sig som læge
i Trondhjem. Han gav ham anbefalingsbreve til statholderen Jens
Juel. Men denne sagde til Sperling: «Hvad skal I gjøre i
Trondhjem ? De har aldrig havt nogen medicus der, ved heller ikke
af nogen medicin at sige, men kurerer sig med rostocker- og
lybsk øl, med mjød og multebær, naar de har skjørbug. Alt
dette gjør kansleren kun for sin egen nyttes skyld, fordi han har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
