Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
48
BERGENS BY.
og smug, og desuden bor mange ind til en trang gaardsplads. I
disse boliger kommer der intet eller ikke tilstrækkeligt sollys.
1 byen har i den senere tid hersket bolignød.
Byggevirksomheden har været ringe. Sundhedsvæsenets boligtilsyn har
under den herskende nødstilstand ikke foretaget nogen indskriden.
Alt, hvad der findes af rum, var før branden i 1916 beslaglagt,
saaledes ogsaa alle de tidligere af sundhedskommissionen forbudte.
Branden i 1916 har foreløbig ialfald øget bolignøden.
I Aarstad herred mangler den spredte bebyggelse kloaker, og
der kræves bedre forsyning med vand. I Soleimsviken er de
sanitære forholsregler ufuldkomne, og denne del af Aarstad
herred har gjentagne gange været udgangspunkt for haardnakkede
epidemier, som har spredt sig udover byen.
Byen havde i ældre tid ikke vandledning. Indtil midten af
det 19de aarh. var vandforsyningen utilstrækkelig, de talrige
ildebrande herjede, og tyfusepidemierne var ikke sjeldne. Man
hentede vand fra brønde, som ofte laa midt inde i bebyggede
strøg, udsatte for forurensning. Der var en del kilder, opkommer,
som førte udmærket vand, men de var utilstrækkelige i tørre
som-mere og kolde vintre. De fleste laa i sydøstkanten af byen
under Fløifjeldet. De mest bekjendte af dem var
Finnegaards-kilden, Ramskilden, kilden ved Domkirkeristen, Bispegaardskilden,
Pineskaaret og Kongskilden ved Lungegaarden. Paa fortet ved
Fredriksberg var der ogsaa en kilde med udmærket vand.
Undertiden maatte mange fra Nordnes hente vand fra Bispekilden ved
Latinskolen.
Det var vistnok koleraen i 1848—49 som gjorde, at man i
1850 besluttede at anlægge vandledning fra Svartediket. Arbeidet
udførtes i aarene 1850—56; i 1852 var Svartediksledningen ført
til Torvet. I 1885 blev der nedlagt en ny hovedledning ved
siden af den ældre. For at forsyne de høiereliggende bydele,
blev der anlagt en egen ledning fra Mulelvvasdraget, som blev
færdig i 1878. I 1892 blev brøndene undersøgt og de fleste
gjenkastet.
For at sikre nedslagsdistriktet for byens vandforsyning mod
forurensning fra dyrkede marker har Bergens kommune kjøbt
gaardsbrugene i Isdalen. I 1900 blev der eksproprieret endel af
gaarden Kybøs indmark, som havde fald til Svartediket. I 1903
blev gaardene Tarlebø og Kobbeltvedt eksproprieret. Der
eksisterer imidlertid endnu endel beitningsrettigheder i Isdalen, som
medfører forurensning af reservoirerne. Endel af Aarstad herred,
arbeiderstrøget Soleimsviken, har faaet vand fra Svartediket.
Rensligheden blandt folkeskolens børn lader en hel del
tilbage at ønske, specielt forekommer utøi utilladelig hyppig.
Til udryddelse af rotter har bystyret givet bevilgning med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
