Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEFOI.KNING.
49
rottepræmiering efter dansk mønster; men resultatet svarede fra
først af ikke til forventningerne, uagtet præmien blev sat til
10 øre. I 1912 mente man at se resultater af arbeidet. Store
værdier ødelægges af rotter. I de gamle bydele rundt Vaagen,
som for en stor del hviler paa bolværk, har rotterne
underjordiske tunneler fra sjøen og opover, og her kan kun gode
kjæl-dere og tætte ledninger holde dem ude. De har rigelig næring
i den mængde affald, som fra pakboderne styrtes ned i det
underliggende bolværk gjennem luger i gulvene. Der hersker
rundt Vaagen stank i sommermaanederne.
Pest Og epidemier. Bergen blev i middelalderen gjentagne
gange hjemsøgt af pest og epidemier. Den pest, som er kaldt
den store mandedød, kom i 1349 først til Bergen fra England
eller Flandern, hvorfra den udbredte sig over hele landet,
saaledes som i afsnittet om Bergens fortid (se ovenfor pag. 204)
omtalt. Denne pest optraadte i to former, dels som byldepest
og dels som lungepest, men begge former er ytringer af den
samme bakteriesygdom.
Der er en samtidig skildring af sygdommen fra Firenze af
Boccaccio i hans berømte «Decamerone», af hvilken skildring det
kan sees, hvorledes sygdommen ytrede sig.
«Alt, hvad man gjorde for at standse ondet, viste sig
frugtesløst; det hjalp ikke, at urenslighed og syge fjernedes fra staden,
og heller ikke nyttede ydmyge bønner, som fromme folk enten i
optog eller paa anden maade rettede til Gud. Ved foraarstid
(1348) brød ondet ud med fuld kraft, men under en anden form
end i Orienten, hvor den sorte døds begyndelse ytrede sig ved
voldsomt næseblod, medens den her gav sig udslag ved bylder,
der kunde være saa store som hønseæg, i lysken og armhulerne,
hvorfra sygdommen snart bredte sig over hele legemet. Senere
antog sotten en anden skikkelse, og der viste sig sortbrune pletter
paa laarene og armene, og disse pletter, der var store og spredte
eller smaa og tætte, var et ligesaa ubedrageligt dødstegn som
bylderne. Lægerne, som ikke kjendte sygdommens aarsag, stod
fuldstændig magtesløse, og næsten alle døde inden 3 dage, efterat
de nævnte tegn havde vist sig.
Sygdommen var saa smitsom, at man blot ved at røre ved
en pestbefængts klæder kunde blive dødens bytte. End ikke
dyrene gik fri. Jeg var selv vidne til, at nogle svin blev
smittede og døde, hvilket gik saaledes til, at en fattig mands pjalter
var kastet ud paa gaten, hvor de blev fundne af et par svin,
som efter disse dyrs vis rodede i dem med trynen og dernæst
greb fat med tænderne og rystede dem frem og tilbage, hvorpaa
4 — Bergens by II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
