Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
52
BERGENS BY.
i denne maaned. Hvor mange i Korskirke og i de tyske sogne,
ved jeg ikke». Nytaarsaften summerer han op «i denne maaned
65 lig til Domkirken». Over nytaar synker dødsfaldenes tal
meget raskt; Ilte januar er sidste pestlig indtegnet.
Sygdommen aftog over nytaar 1566, indtil den blussede op
igjen udover høsten; den holdt op i 1567.
Den sygdom, som her omtales, er ogsaa den berygtede
«bubonpest» eller «byldepest», der er samme sygdom som «den
sorte død».
At det virkelig var denne sygdom, som har raset i Bergen
i 1565, viser symptomerne, som Absalon Pederssøn mange steder
giver. Saaledes heder det om en patient, at pesten brød ud paa
ham paa skulderen og i lysken.
Det vides dertos, at denne sygdom rasede med usædvanlig
heftighed i de nordiske lande i 1565—66.
Absalon Pederssøn omtaler en sygdom «sprinkelsoth». Det
er ikke usandsynligt, at der virkelig bag dette navn skjuler sig
den samme lidelse, som vi nu kalder flektyfus.
Den sygdom, som kaldes «kopper», «børnekopper», har oftere
raset i Bergen; den angriber ingenlunde alene børn.
I Søndre Bergenhus og Stavanger amter betyder bola efter
Aasen blandt andet børnekopper, der er det oldnorske bida,
sygdommen kaldes bolesott, oldnorsk bölnasött.
De geistlige forfattere i det 16de aarhundrede i Norge kalder
kopperne «smaapocker». Denne sygdom omtales flere gange hos
Absalon Pederssøn. Der har ifølge hans dagbog hersket en mindre
koppeepidemi i Bergen, særlig i april 1572.
For spedalskheden har Bergen allerede i middelalderen
ligesom senere dannet centret.
En i Bergen udstedt forordning af 1569 viser, at det har
været sædvanlig, at man bragte spedalske fra de andre stifter
til Bergen og forsøgte at faa dem i pleie der. I denne
forordning heder det: «at hvem, som fører spitalske mennesker af
andre biskopsstigter hid til byen, skal bøde 8 ertoger 13 mark,
og siden føre dennem hjem igjen der, hvor de dennem
annammet.»
I 1600 kom der en pest. som efter Hofnagels
optegnelser bortrev i Domkirkens og Korskirkens sogn over 3 000
personer og 164 paa «Kontoret». Den danskfødte læge Villads
Nilsen Adamius blev i byen under pesten, medens de to andre
læger tog flugten. Han blev derfor i 1603 udnævnt til medieus
ordinarius, oprindelsen til den senere stilling som stadsfysikus.
I 1618 voldte en pestepidemi 3 719 dødsfald i den norske
bydel, men kun 250 paa «Kontoret», i 1629 døde 3 088 og 87
paa Kontoret; i 1637 blev over 2 500 personer bortrevet af pest
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
