- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIII. Bergen. Anden del (1916) /
51

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

BEFOI.KNING.

51

I Bergen var der saaledes i 1356 stor dødelighed, maaske
en pestartet sygdom.

I aarene 1359 og 1360 kom der over Danmark, Sverige og
Norge, saavelsom over Østersjølandene, en landefarsot, som benævnes
barnedøden, barnadauöi, vistnok smaakopperne. Men ogsaa mange
voksne blev dens offer, og blandt dem Magnus Erikssøns søn
Erik og hans hustru Beatrix med hendes nyfødte børn. Den
har anrettet ikke ubetydelige ødelæggelser i Norge, thi der blev
skjænket store gaver til kirken ligesom i den egentlige
mandedød, og den nævnes som den yngre og mindre mandedød, i
modsætning til den ældre og større. Maaske benævnelsen «Store
mandedøden», hvormed sotten 1349—50 sædvanligvis betegnes,
netop hentyder til denne mindre, men dog altid haarde
landfarsot i 1360.

Norge hjemsøgtes atter i 1371 af en ødelæggende smittesot.
«En stor mandedød og drepsot gik over hele Norge», staar der
i de islandske annaler. Denne sot synes at have været meget
ondartet i Oslo. Erkebiskopen af Trondhjem Olav døde 15de august
1371 i Oslo. Kansleren Henrik Henrikssøn skrev til kongen fra
Oslo: Her har man intet andet at agte, end at bære dødt folk til
jorden. Paa vestkanten kaldtes denne sot ligefrem
«mande-døden», hvilket betegner den som meget dræbende. I
Trondhjems bispedømme var mod slutningen af 1371 ialt ikke flere
end firti præster, medens det tidligere havde henved hundrede.
Denne gang var sotten byldepest og kom sandsynligvis fra
Liibeck.

I 1445 kom der pest, i hvilken anledning biskop Olav i
Bergen fastsatte, at der fem dage itræk skulde holdes messe med
officiet recordare kominum etc., som ovenfor pag. 50 omtalt.

Senere hjemsøgtes Norge flere gange af slemme farsotter,
saaledes i 1529 af en voldsom farsot, som herjede hele
Nordeuropa. Fordi den først optraadte epidemisk efter Henrik
Tudors (VII) seier i slaget ved Bosworth, gik den under navnet
«den engelske sved».

Pest kom til Norge i 1565, og dens forløb i Bergen
skildres fra dag til dag i magister Absalon Pederssøns
«Kapitels-bog». Epidemien kom som «den store mandedød» i 1349 til
Bergen med et skib, denne gang fra Danzig.

Skibet kom i slutningen af august maaned 1565. Skipperen
selv og hans styrmand og mesteparten af baadsmændene døde;
begravelsen foregik den 3dje september.

Nu indtraadte dødsfald slag i slag omtrent til jul. Magister
Absalon noterer ved udgangen af november, at i denne maaned
begravedes i Domkirkens sogn 105 personer, «dog haver jeg ei
merket, hvor mange der var døde paa den anden og tredje dag

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:44:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/13-2/0061.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free