Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
68
BERGENS BY.
og upaaklagelig administrerede asyl, trods dets mangler. Det laa
paa den i 1815 indkjøbte eng. Det var en træbygning i 2
etager med loftsrum for betjeningen. Den var afdelt i en
mandlig og en kvindelig afdeling. Foran huset var haver for
de rolige, bagenfor de uroliges «tumleplads».
Major omtaler i 1845, at der fandtes i asylet indretninger,
som engang blev auseet for uundværlige til sindssygdommenes
behandling, som trædehjul, svingmaskine og
korsfæstelsesappa-rater. Lægerne i Bergen bemærkede hertil, at svinghjulet og
trædemaskinen ikke havde været brugt paa 12 aar og
korsfæstel-sesapparatet en sjelden gang til halsstarrige syge.
Bergens asyl laa i et befærdet strøg af byen og var for
lidet. En ny celleafdeling for urolige blev opført i 1843 med
plads for 12 urolige patienter. Den laa temmelig ubekvemt til
og havde adskillige mangler, som blev skarpt paatalt af Major i
1845. Bygningen var trist og skummel, rummene var smaa
med lidet lys og slet ventilation.
Sindssygetælling i 1835 viste et antal af 3 576 sindssyge
og idioter i landet eller omtrent dobbelt saa mange som i 1826.
Ved tællingen i 1845 fandtes der at være 4 290 sindssyge
og idioter, deraf i Bergens stift 622, i 1855 5 071, i Bergens
stift 704. Asylet havde 45 pladse.
Loven af 17de august 1848 om sindssyges behandling og
forpleining var som berørt det store fremskridt paa dette
omraade. Dollhusenes tid var forbi, sindssygeasylerne forbedredes
efter lovens krav og blev selvstændige indretninger. Gaustad
asyl blev aabnet 1855 med Ole Sandberg som direktør, og det
blev en moderne anstalt.
Der blev dog ikke i Bergen foretaget større udvidelser. Der
oprettedes i Bergen privatasyler for syge. Major havde ivret
sterkt mod deslige private asyler for fattige syge; alene staten
var hævet over smaalige hensyn og utilladelige spekulationer,
mente han.
Disse private, asyler havde dog sin berettigelse som nødhjælp.
De har afhjulpet et savn og har været til hjælp, fornemmelig
for landbefolkningen, men har vistnok udøvet en hemmende
indflydelse paa opførelsen af et statsasyl for Vestlandet.
Læge F. T. Rosenberg, født 1817, død 1878, begyndte at drive
asylvirksomhed for egen regning i 1860. Saa kjøbte han en
eiendom paa Øvregaten og lod indrede her i de gamle bygninger
et asyl, som blev autoriseret i 1862 til 50 syge.
Hensynet til asylnøden var afgjørende. Rosenberg flk i 1865
koncession paa at drive nok et asyl for 50 mænd paa «Fastings
minde», og Øvregatens asyl blev da for kvinder. Korpslæge
D. G. Martens flk samme aar tilladelse til at oprette et privat-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
