Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEl-’OLKNING.
69
asyl ved Store Lungegaardsvand for 28 mænd og 28 kvinder.
Disse asyler blev siden efterhvert udvidede. Rosenbergs
mands-asyl til 120 patienter og Martens asyl (Møllendal asyl) til 80
patienter. Privatasylerne var beregnet for uhelbredelige
pleie-patienter, men gik efterhaanden over til asyler for helbredelige.
Øvregatens asyl blev nedlagt i 1908, men de bergenske
privatasyler bestaar fremdeles og har givet anledning til kritik.
Neevengaardens sindssygeasyl. Bergens kommune besluttede
omsider at bygge et asyl for egen regning. Neevengaarden
med tilhørende underbrug Nyhavn blev kjøbt for 40 000 kr. i
1879. I 1887 blev det besluttet at bygge dette asyl paa
Neevengaarden for 160 patienter, og samme aar begyndte
byggearbeidet, og i 1891 var asylet færdig. Det blev opført efter
planer af arkitekt Ebbel og kostede ialt henved 700 000 kr.
Neevengaardens sindssygeasyl var det første kommunale
asyl, som kunde stilles ved siden af de tidligere statsasyler.
Da asylet blev taget i brug i 1891, var der plads for 178
syge, og efter en udvidelse i 1904 blev der plads for 252 syge.
Ved udgangen af 1909 var der 329 patienter i asylet, 139 mænd
og 190 kvinder.
Bergens asyl har havt sin væsentlige søgning fra byen selv
og de nærmestliggende amter, Søndre og Nordre Bergenhus,
tildels ogsaa Stavanger amt. Søndre Bergenhus og Stavanger amt
har faaet sine egne store asyler.
Karakter og levemaade. Bergens nuværende befolkning
bestaar for en meget væsentlig del af folk, som er flyttede ind
fra landdistrikterne. I 1875 var, som før berørt, 40.5 pct. af
befolkningen født udenfor byen, i 1891 40.1 pct., i 1900 43.4 pct.
og i 1910 40.9 pct.
Naar Bergens folkemængde er tiltaget fra 39 271 i 1875 tit
76 867 i 1910, saa skyldes dette for en væsentlig del
indvandring fra andre dele af landet.
Det var 31031 indbyggere, som efter folketællingen i 1910
var født udenfor Bergen, og deraf var hele 24 324 født i landets
vestlige og nordlige amter. Det er folk fra Søndfjord, Voss,
Hardanger o. s. v. Denne sterke indflytning af folk fra
landdistrikterne har havt sin indflydelse paa befolkningens levevis
og tænkesæt.
Samtidig med denne sterke indflytning af bygdefolk er der
foregaaet store forandringer i Bergen siden midten af det 19de
aarh. Dampskibsfarten bidrog til at gjøre byens beliggenhed
mindre isoleret. Nordlandshandelen og handelen i det hele tog
nye former, byen flk ordentlige aviser, gode folkeskoler, og den
flk vandledning, gas o. s. v.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
