- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIII. Bergen. Anden del (1916) /
72

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

72

BERGENS BY.

Bergenserne har nu en sterkt udpræget nationalfølelse, men
de er ogsaa bypatrioter; de er stolte af sin by. De liker ikke,
at fremmede kriticerer byen, om de end sig imellem ikke negter
sig den fornøielse. Et vakkert udslag af den interesse, de nærer
for sin by, er den omhu, de i senere tid har vist for byens
udseende, mindesmærker og træplantninger.

«Som forretningsmænd og som sjømænd har bergenserne
udviklet snarraadighed og mod; handle kan de,» skriver
Hjalmar-Christensen. «Mod al regel er disse handledygtige mænd ikke
sjelden ordrige. Den bergenske «kjæft» er kjendt og frygtet
over hele landet. Men den ekscellerer atter i to vidt
forskjellige former: den tungerappe replik og festtalen. Den rappe replik
giver gjerne et udtryk for bergensernes gløghed og humor; hos den
bergenske festtaler finder man nu og da levende bevaret en ellers
uddøet eloqventia. Det synes iblandt, som om bergenserne
opfatter ordet og handlingen som to legitimt adskilte begreber. Ord
er ét, handling et andet, ord er til fest eller til at dupere
konkurrenter, handling er virkelighed, og efter den skal folk
dømmes. Men det impulsive hos bergenserne afmaler sig baade
i deres eloqventia og deres handlekraft.»

Den bergenske befolkning eier nnegtelig en vis humor, som
ofte kan give sig udslag under uheld og pinagtige
omstændigheder. Det er en gave, som er bleveu mange af beboerne i de
trange smitter og smug tildel, at de med et godt humør kan
have sands for det komiske under de gjenvordigheder, de
kan møde.

Der skal ikke meget’til, før folk stimler sammen; der
behøves ikke engang et slagsmaal eller en fuld kjærring. I ældre
tid kunde ofte en ubetydelig ting foranledige en sammenstimling.
Der kunde ikke ligge en død kat paa gaten, før der samlede sig
en flok, som betragtede aadslet fra alle sider og fremsatte
forskjellige formodninger om katten og dens endeligt.

Bergenserne taler i regelen høit, og sprogets musik eller
tonefaldet er let kjendeligt.

Fremmede, hvis klædedragt eller udseende afveg noget fra
det almindelige, kunde før høre høirøstede kritiske bemærkninger
fra forbigaaende eller udraab fra gategutterne, noget, der nu er
sjelden, efterat der kom saa mange fremmede og turister til
byen. Gatebefolkningens hang til at tilfredsstille sin sands for
det komiske og lyst til at raillere gik i ældre tid ofte udover de
ikke faa karikaturer, som før vankede om i Bergen som levninger
fra en svunden tid, og hvoraf flere var gjenstand for den
ubarmhjertige gatebefolknings drillerier.

I «Skizzer af bergenske Forholde» ytrer Jens Gran, at
bergenserne har faaet et gunstigt skudsmaal for livsfriskhed og kvik-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:44:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/13-2/0082.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free