- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIII. Bergen. Anden del (1916) /
71

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

BEFOI.KNING.

71

syn paa sin fødeby, som minder om det, han i sine komedier
tillægger Jeronimus, naar denne sidste i «Mascerade» ytrer: «I
min ungdom levede folk ganske anderledes, ihvorvel de havde
engang saa mange penge.» Og naar Holberg klager over, at den
borgerlige gamle klædedragt er afskaffet, minder han om
Jeronimus i «Julestuen», der han siger til Leonora: «Hør min hjerte!
I gjør mig en tjeneste, om I vil gaa med rund hue herefter og
lade jere klæder skjære efter den mode, som min gamle søster
Magdelone bruger.»

Der er en i 1873 og 1875 udkommet bog, «Skizzer af
bergenske forholde fra ældre og nyere tid af en bergenser». Den
bog er skrevet af kjøbmand .Tens Gran, født 1794,
stortingsrepræsentant for Bergen i 1839, 1845 og 1849, død 1881.

Hans ungdom falder saaledes i begyndelsen af det 19de
aarh. Han skriver i 1874, at bergenserne i hans ungdom og
bergenserne i 1874 viser for hans forestilling saa stor forskjel,
at han neppe vilde tro, at de hørte til det samme folkefærd. «I
sæder, levesæt, væsen, anskuelser, klædedragt, endog i deres
•daarskaber og selv i sproget afviger de i den grad fra hinanden,
at man nok tør driste sig til at udtale en saadan mening. Om
nogen af de hensovede fædre fra det 18de aarh. kunde se sig
•om i det nye Bergen, vilde de neppe vedkjende sig sin
■efterslægt.»

Et andet sted skriver han: «Med det gamle Bergen
forsvinder ogsaa sporet af det gamle bergenske folkeslag; thi den
slægt, som har afløst samme, har næsten intet tilfælles med de
hensovede fædre. Den tænker, lever og er anderledes, jeg turde
næsten sige føler anderledes.»

Andre nyere forfattere som Koren- Wiberg, Peter Jessen og
flere siger og med rette, at levevis og tænkesæt har undergaaet
stor forandring fra 1860—70.

Af bergensere, som er saa gamle, at de kan huske tilbage
til disse aar, kan man af og til høre den ytring, at der er ingen
bergensere mere.

Den sandhed, som ligger til grund for disse ytringer, er
den, at livet i Bergen i aarenes løb har taget nye former;
manerer og tænkesæt er et andet end før, men ikke destomindre
har befolkningen i Bergen endnu eiendommeligheder, som kan
karakteriseres. At efterspore grundene til, at denne befolkning
tidligere og tildels endnu skiller sig noget ud fra den øvrige
norske befolkning, vil være vanskeligt. Der er pegt paa den
blandede afstamning, paa at mange unge gutter kom som
sjø-mænd til fremmede lande, paa det frie gateliv i den isolerede
by; det er altsammen ikke godt at vide; der er vel mange
om-.stændigheder, som har virket sammen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:44:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/13-2/0081.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free