Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEFOI.KNING.
77
sidste aar, jeg gik udi skolen, den hele stad bragt udi aiarm
formedelst en tvistighed, som var reist imellem latinskolen og
gar-perne, saa at det kom til en slags bataille, som jeg selv
bi-vaanede. Og formerede da styrmandsskolen et tredje corps for
at give agt paa krigens udfald. Saasom saadanne krige
gemenligen afgjordes med tørre hugg, saa bekymrede øvrigheden sig
ikke om dem at dæmpe. Tvertimod, mange borgere vare selv
spectateurs deraf og undertiden gave lektioner for deres sønner,
hvorledes de bekvemmeligen kunde forraske deres fiender.»
Deslige kampe er foregaaet ned i vor tid, for eksempel
mellem latinskolegutterne, som kaldtes rosinstilkene, og
seilmager-gutterne, mellem nordnesgutter og dræggegutter o. s. v.
Holbergs kamerater stiklede paa ham, fordi han ikke deltog
i deres lege; men at lian har været en opmærksom tilskuer, viser,
at han 33 aar senere nøiagtig beskriver dem, og det tør hænde,
at Holberg, som saa mange andre bergensere, fik en del af sin
opdragelse paa gaten. At den bergenske type var udviklet
allerede paa Holbergs tid, viser Holberg selv og hans beskrivelse af
byen, om han end ytrer, at indbyggerne var en samling af
alle nationer.
Holberg siger om borgerne i sin fødeby, at «de er
ideligen occuperede indtil at paatage sig tjeneres og arbeidsfolks
skikkelse, saa at det ikke er rart at se fornemme borgere selv
rulle deres tønder fra bryggerne og hidse deres varer op paa
pakhuserne».
Koren-Wiberg mener, at en bergensk folketype med bestemte
karaktertræk og med udpræget borgeraand kan der neppe tales
om i tidsrummet indtil 1700-aarene, thi Bergen var dengang
kløvet i flere nationaliteter. Byen husede gjennem aarhundreder
omkring 2 000 tyskere, som havde vidtgaaende handelsrettigheder,
egen jurisdiktion og eget kirkevæsen. Der kom desuden stadig
indflyttere fra England, Holland og Danmark, og de fremmede
optraadte i de forskjelligste livsstillinger, som embedsmænd,
kjøbmænd, haandværkere, skippere, mæglere og arbeidere.
Befolkningen blev af den grund skiftende i sæder og følelser.
Først da det norske handelskontor i 1754 afløste det tyske,
og da indvandringen stoppede omkring 1790-aarene, dannedes
efter Koren-Wiberg en bestemt bergenstype. Befolkningen blev
ikke længere en stadig blanding, der skabtes, for første gang siden
den tyske invasion omkring 1300-aarene, «bergensere», en race,
som følte sig som et samlet norsk borgersamfund, samtidig som
den i sprog, sæder og lynne bar tydelige mærker efter den
fremmede afstamning.
Det tør nok være, at følelsen af at tilhøre et norsk
borgersamfund ikke er ældre i Bergen end fra midten af det 18de aar-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
