Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
78
BERGENS BY.
hundrede, men dette hindrer ikke, at folketypen kan være meget
gammel. Der angives vistnok, at der i Bergen har været 2 000
tyskere, men dette tal er ikke fremkommet ved tælling.
Der er meget, som tyder paa, at tyskernes antal, saa
mægtige de end var, ikke har været saa særdeles talrige, og at den
største del af indbyggerne har været født i Norge.
Bergen har fra midten af 1700-aarene og fremover mod
midten af 1800-aarene havt et kjøbmandsaristokrati, som paa
smagens omraade var paavirket af de ledende strømninger i
udlandet. Sandsen for det stilfulde udstyr var sterkt udviklet fra
1750-aarene.
Koren-Wiberg omtaler, at der endnu er levnet meget af faste
indendørs dekorationer, og udsmykningen findes jevnt fordelt over
alle ældre bydele, de tyske og norske, Bryggen, Strandsiden,
Østsiden, Marken, Hollændergaten, Dræggen og Vaagsbotn. Særlig
er listværket om brandmure, døre, vinduer og tag gjort til
gjenstand for udsmykning. Fremdeles er det dekorative udstyr
anvendt saavel hos rige som hos mindre bemidlede. Dørfyldinger
og listværket var udskaaret og profileret, beslag og hængsler
udførtes nøiere og forarbeidedes af messing.
Dette er mærkværdigt i en udpræget handelsby, thi
handels-interesser og interesser for kunst findes sjelden parret paa en
harmonisk maade.
I den sidste del af det 18de aarhundrede og i begyndelsen
af det 19de var den bergenske befolknings levesæt og anskuelser
temmelig uforandrede. Forandringen fra Holbergs tid var ikke
saa stor, som det kunde ventes efter tidsforskjellen, bemærker
Jens Gran.
Blandt de ældre aarsklasser var der adskillige, som ved sit
væsen, klædedragt og sin hele optræden syntes at ligge nogle
generationer tilbage.
Der førtes i det hele et spidsborgerligt hverdagsliv, og de
holdt seigt paa det, som var skik og brug.
Som eksempel paa, hvor troskyldig tilstanden var i midten
af det 18de aarhundrede, kan anføres: Da stiftamtmand Cicignon,
stiftamtmand fra 1749—66, mente, at borgerne havde vist
lunkenhed ved den frivillige fattigydelse, udfærdigede han denne
erklæring: «Jeg har siden min ankomst til staden været vant til
at give vore fruentimmer tvende baller om aaret, hvilke præter
propter have kostet mig 100 rdlr.; men da nærværende
omstændigheder synes saa bedrøvelige, burde vel ingen dandsen finde
sted, og derfor vil jeg for dette aar lade holde inde dermed, og
derimod anvende disse 100 rdlr. til de fattige.»
Byens styre var overladt til magistraten i det 18de
aarhundrede. Kongemagten stod over alt; den var hellig og gjen-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
