Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEFOI.KNING.
79
stand for tilbedelse, og alt, hvad der kom fra regjeringen, blev
almindelig modtaget, uden at borgerne dristede sig til at udtale
sin mening.
Hvis de en enkelt gang sendte et andragende til kongen,
saa skede det i en saa dyb ydmyghed, at det var uværdigt.
Ved bedømmelsen af deres optræden maa man se hen til
deres tidsalder, men selv bedømt derefter var der altfor liden
værdighed, bemærker Jens Gran. I forbindelse med folkets blinde
følelse for statsmagten nærede det en utidig ærefrygt for de
saakaldte kongelige embedsmænd, som ofte paa en salvelsesfuld
maade forstod at give sig en værdighed og en betydning
ligeoverfor borgerne, som bevirkede, at de ofte saarede ved sin
hovmodige optræden.
Datidens kvinder havde ikke faaet en opdragelse, der kunde
give dem interesser, og de førte et endnu mere ensformigt liv
end mændene, som dels i sin virksomhed og dels i det den gang
almindelige klubliv kom i berørelse med flere.
Husmødrene var henviste til kjøkkenet og barneværelset, ti!
madstel og haandgjerning; de fleste holdt sit hus i god orden.
Deres hele selskabsliv strakte sig almindelig ikke længere end til
samkvem med naboer paa bænke og trapper, og nu og da var
der smaa familieselskaber. Der var vistnok Det harmoniske
selskab, som gav koncerter og nu og da baller. Men dette selskab
bestod væsentlig af et lidet udvalg af musikalske dilettanter.
Dar fandtes hverken kafeer eller konditorier. Livet var
ensformigt.
De selskaber, som holdtes, var mest herreselskaber, hvor
værtinden vistnok var med tilbords, men oftest forlod hun snart
selskabet. Sagen skriver i 1824, at private baller var sjeldne, de
fleste selskaber i privathuse var blot for mandspersoner, og kortspil
var det almindelige underholdningsmiddel.
Følgen af det ensformige og trivielle liv, kvinden førte, var,
at deres tanker syslede helst med andres gjøren og laden, og det
gav anledning til bagtalelse og sladdervoren snakkesalighed, der
stiftede meget ondt. Det var neppe hensigten at skade, men de
fandt en letsindig nydelse i at tale om andre og andres antagne
forgaaelser.
Stor luksus udvistes ved begravelser af rige eller fornemme
folk i Bergen i slutningen af det 18de og begyndelsen af det
19de aarhundrede. De kirkelige betjente kaldte en velstaaende
afdød for «et fedt lik» med sit honorar for øie.
Der er nøie opgaver over, hvad apotheker Johan Carl de
Besches begravelse kostede. Han tilhørte en slægt, som i 100 aar
havde indehavt Svaueapotheket, og han døde Ilte oktober 1787.
Begravelsen kostede 683 rigsdaler eller 1 924 kroner i vor mynt,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
