Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEFOI.KNING.
83
De patriarkalske forhold mellem arbeidsgiver og arbeider
kom sterkest frem blandt haandværkerne og blandt Tyskesidens
kjøbmandsstand. De ugifte arbeidere havde, ogsaa hos
kjøb-mændene, kost i huset. Man tør i disse patriarkalske forhold se
mærkerne baade efter det gamle laugsvæsen og efter
levemaaden paa Tyskebryggen, hvor principaler og arbeidere spiste
sammen.
Byen var som en liden ståt for sig selv, med det lille
samfunds idyl og patriarkalske hygge, men og rigelig udstyret med
snever selvgodhed, med bevidstheden om, at vi er os selv nok,
og ingen andre steder er det som her. Den havde evner til at
knuge ned alt det, der ikke faldt sammen med det lille
samfunds vedtagne syn og lov.
En borgerlig jevn tone hvilede længe over byens liv, den
daglige og den sociale omgang bevarede de former, som var
fastslaaet i det forgangne aarhundrede. Først meget sent kan her
mærkes en paatagelig forandring.
Den bergenske borgerklasse levede ogsaa i den første del af
det 19de aarhundrede som før gammeldags, jevnt og tarvelig.
Folk, som sad i god borgerlig virksomhed, kunde, skriver Gran,
"indskrænke sin hele sommerfornøielse til nu og da i godt veir
at reise ud om eftermiddagen med hele familien til deres
pakboder i Sandviken, hvorpaa var anbragt et enkelt værelse, og
lade sig nøie med derfra at tage den paa byens fjord værende
sjøfærdsel i øiesyn under nydelsen af et tarveligt ef ters vælg, og
at lade de mindre børn fornøie sig i stranden med fangst og jagt
efter stiklinger og krabber, og de ældre med fra boderne at fiske
efter mort med en knappenaalsangel, hvorefter hele familien
til-baads vendte tilbage til det lune hjem kl. 7».
Plasserture, som de kaldtes, var dog almindelige.
Søndag morgen, naar veiret var godt, drog baade fyldte med
folk af begge kjøn og alle aldre ud over Byfjorden til en eller
anden bondegaard, ofte med et haandorgel. Dette kaldtes at reise
paa plasser.
Ikke sjelden var udgangen af disse ture mindre heldige,
naar det gode veir i dagens løb afløstes af øsende regn.
Det var kun ad sjøveien, man i de tider søgte til de rundt
om Byfjorden liggende tarvelige landsteder; thi landeveiene var
ikke brugelige for hjulredskaber.
Ellers var de gamle bergensere alt andet end sportsmænd,
fodgjængere eller jægere. Veiene var mest knudrede fodstier,
og sandsen for at færdes tilfjelds var ikke vaagnet, og man
færdedes nødig der, hvis det var forbundet med legemlig
anstrengelse.
Den første halvpart af det 19de aarhundrede ligesom den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
