Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
84
BERGENS BY.
sidste del af det 18de aarhundrede har faaet et neppe fortjent
navn af en literært og kunstnerisk interesseret tid.
Det er rigtigt nok, at der var en række mænd med
kunstneriske og videnskabelige interesser, og der var et
kjøbmands-aristokrati, som holdt selskaber og morede sig.
I tiden efter 1814 havde der dannet sig en kreds af
fremragende, begavede personligheder, som øvede sin indflydelse paa
tonen i byen.
Men stort seet var det smaat stel. Bergens guldalder ligger
nærmere 1916 end 1814.
Bergensernes liv var præget af regelmæssighed.
Forretningerne blev besørget efter uhret. Kun ved de store
stevne-tider, naar nordfarjægterne laa tæt paa Bergens vaag, blev der
feberfart.
Udenfor ganske enkelte kredse var den private selskabelighed
ikke stor. Naar dagens strid var endt og familiens overhoved af
den velstaaende borgerklasse havde aflagt det regelmæssige besøg
paa et af de steder, hvor kjøbmændene holdt til, var det om
den hjemlige arne hele familien samledes.
Var veiret godt, holdt hele familien om aftenen til paa
trappebænkene med piber, strikketøi og med «Bergens
Adresse-kontoirs Efterretninger». Avertissementerne blev studeret, saadan
som det kun kan ske i en by, hvor alle kjender alle.
Levemaaden i Bergen, saaledes som det ovenfor er omtalt,
holdt sig som berørt noksaa uforandret til noget over midten af
det 19de aarhundrede, og ældre, endnu levende bergensere vil
erindre meget af det, som ovenfor er omtalt. I «Bergens
hverdagsliv i femti og sekstiaarene» af Peter Jessen er givet en
detaljeiet og sandfærdig skildring af, hvorledes det huslige liv
artede sig paa den tid.
Menneskene inddeltes i «fine» eller «fornemme» og simple,
og dette fik sit udtryk ogsaa i kirkerne.
Stolestaderne var lukkede med en laaset dør. Bænkesæderne
udleiedes mod en aarlig stoleleie til huseierne efter eiendommenes
rode og nummer, og huseieren sad der med sin husstand under
laas; de øvrige gik løse omkring.
Der var længe strid i pressen om «frie stolestader».
Endnu i 1850-aarene brugtes ved almindelige folks
barne-daab et tinfad eller et messingfad; men «fine folks» børn døbtes
i det store sølvfad, hvis betalingen fandtes tilstrækkelig.
Der var en noksaa streng rangforordning med hensyn til
titler. Alle de velhavende borgeres koner kaldtes madamer og
deres døtre jomfruer, hvis vedkommende borger ikke havde
kongelig udnævnelse som konsul, kaptein i borgergarden eller var
embedsmand. Men alle kongelige udnævnelser havde til følge, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
