Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEFOI.KNING.
87
fra blev den baaret op til os af dragere. De havde bærepuder
paa r3rggen, og saa bar de veden op Almenningen, gjennem
Strandgaten og op til Kortpilsmuget. Fra gaardspladsen skulde
den bringes op i 4de etage. Det foregik paa følgende maade:
Først var der stillet en stige op til et vindu, som vendte til
trappen fra 2den etage til 3dje etage. Fra 3dje etage stod der
igjen en stige til en luke i loftet. Opover stigerne og trappen
sad saa vedkjærringer med ryggen til hverandre, og de langede
en vedskie med hver haand opover, og det gik ganske raskt.»
Til belysning i huset brugtes talglys, og kun ved høitidelige
anledninger stearinlys fra Holland.
Paa talglysene fortæredes ikke vægen som ved stearinlysene og
vokslysene; man maatte «snyde lyset» med lysesaksen, et
redskab, som nu sjelden træffes. Lysesaks og lyseslukker stod
paa en lyseblakkert.
Talglysene var meget kostbare, og de varede ikke mange
timer; man var sparsom med dem og hjalp sig med en eneste
talgpraas paa et stort bord, om hvilket hele familien sad. Lysene
anbragtes enten i en lyseblakkert eller i lysestage.
En lyseblakkert havde en vid plade med opadbøiede kanter
som fodstykke, saa man paa den kunde sætte lysesaksen og
lyseslukkeren. Stagen havde ingen saadan plade og anvendtes mest
til stasbrug. Til stagen hørte som regel en liden aflang brikke,
paa hvilken lysesaksen laa.
Endnu langt op i 1860-aarene brugtes talglys i skolerne.
Gåterne belystes med tranlamper; der var spændt jernlænker
tvers over gaten, og saa hang lygten i en talje, og endeu af
taljetauget var anbragt i et skab med laas. I lygterne var
anbragt fire messingreflektorer.
Indførelsen af den i 1837 opfundne moderatørlampe var et
fremskridt. Ved trykket af en fjær blev rapsoljen presset op i
vægen. Lampen maatte «trækkes op», naar fjæren slappedes.
Til at tænde tobakspiber brugtes sammenlagte papirstrimler,
•der kaldtes «fidibusser», og som tændtes i lyset.
«Eltæsten» var en liden tresidet jernkasse med træskaft og
et skraatliggende, gjennemhullet laag, som brugtes til at bringe
glør ind fra gruen; til at puste ild i glørene og veden brugtes
ovnspusteren, en saaclan som bogtrj’kkerne bruger, naar de blæser
sætterkasserne rene.
Ved dødsfald blev gardinerne i stuen, hvor liget laa, fjernede
og der blev hængt hvide bordduge for vinduerne og over speilet,
alle malerierne blev taget ned af væggene, slaguhret standsedes.
Liget blev lagt paa ligstraa af krøllede papirstrimler og
høvel-spaan, medens der stod tændte lys ved øverste ende af ligkisten.
Der opsattes en liste over, hvem der skulde underrettes, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
