Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEFOI.KNING.
89
brølede de «vinken», og da skulde den anden flok søge dem op.
Det var tilstrækkeligt, at man flk øie paa en enkelt gut af
modpartiet, og saa snart det var tilfælde, løb alle saa fort de orkede
mod udgangspunktet eller «maalet», idet de skreg af fuld hals:
«Bom paa maal», hvilket betød, at den gut, som først kom til
maalet, skulde slaa i hugvæggen og raabe:
Spelle vinken i have
spelle vinken i have
ser vi en, ser vi en, ser vi alle.
Dette maatte være gjort, før nogen af modpartiet kunde
komme til at «bomme paa maal».
Denne leg var efter Holberg i brug i hans barndom eller
omkring 1700. Edv. Edvardsen, 1674—94, omtaler blandt de
ældre hanseatiske lege en, som han kalder «Vinckenfangen», dog
uden at beskrive den.
Særdeles udbredt var i Bergen i 1850 —60-aarene leg med
kotænder eller at «spelle kutænder». Der spilledes aldrig om andet
end tænder.
Her var udviklet en hel del tekniske benævnelser. De store
fortænder kaldtes «kolper» ; var de rigtig store, kaldtes de
«bremer-kolper». To af dem kaldtes et «makepar». De andre tænder
kaldtes «sietænder» (sidetænder), var de smaa, kaldtes de «titer»,
var tanden rund og slidt, kaldtes den en «bollerot».
Tænderne kastedes mod væggen, og det kom da an paa, om
forsiden af tanden eller bagsiden af tanden kom til at ligge op,
som naar der spilles mynt og krone. Forsiden kaldtes «stu» og
bagsiden «skjøtt».
Spillet varierte da paa mange maader. «Ittemetit» kaldtes
det spil, da man kastede to tænder mod væggen ; kom da begge
tænder op med stu eller begge med skjøtt, vandt man en tand,
kom en op paa stu og en paa skjøtt, tabte man en tand. Spillet
varierertes paa mange maader. «Potten paa stu» kaldtes det
spil, hvor tænderne stilledes op paa rad, og man kastede efter
dem med en anden tand. Man vandt de tænder, man traf. Hvis
den tand, man kastede med, kom med forsiden op, eller «kom
op paa stu» som det hed, havde man ret til at kaste igjen.
Kom den op med bagsiden eller «paa skjøtt», var det
modspillerens tur til at kaste. En tand, hvis form var slig, at den gjerne
kom op paa stu, kaldtes en god «stuetand».
Der var flere andre spil med kutænder, som «tapeto», «gi
paa make», og i alle disse former af spillene kom det an paa,
om tænderne kom op paa stu eller paa skjøtt.
Der brugtes mange lege, og de rettede sig efter aarstiden.
Naar sneen var borte, begyndte gutterne at spille bold (pakke-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
