Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
90
BERGENS BY.
ball). Bolden blev lagt paa et lidet aflangt bret paa kanten af
en sten, og med et vældigt slag blev den vippet fra sin plads,
og den ene gutteflok forsøgte at opfange den, og da maatte den
anden flok bytte plads.
«Pakkeballene» var syede af handskeskind og haardt
pakkede enten med sagrusk, krølhaar eller tøilapper.
Til «klink» med skillinger brugtes store toskillinger af kobber,
og spillet kaldtes «oppaa aa nærme». Den ene skilling
kastedes ud, og det gjaldt at komme den saa nær med en anden
toskilling, at en tredje toskilling kunde ligge paa kanten mellem
de to. Da vandt man en skilling. Kastede man slig, at den
ene skilling kom til at ligge oppaa den anden, vandtes to skilling.
Naar man «spelte selte», søgte man med «seltebrettet», som
havde form af en liden spade, at kaste en liden pind,
«selte-pinnen» eller «kattepinnen», længst bort fra sig. Saa maalte man
med seltebrettet afstanden fra seltepinden til udgangspunktet,
idet man tællede, ikke 1, 2, 3, o. s. v., men altid ti—tyve, tredive
—firti, femti—seksti o. s. v. Seltebrettets længde gjaldt altid 10.
Om høsten sattes op papirdrager efter en rigtig stor «klaue»
seilgarn, eller man «sveipet krok», det vil sige slog top, hvoraf
de lettere kaldtes «flygerter».
En kjælke kaldes i Bergen en «krøbbe». Dog er der den
forskjel mellem en krøbbe og en kjælke, som den bruges paa
■Østlandet, at krøbbens sider er hele og fjælene ligger paa tvers
af krøbbens længderetning, medens kjælkens sider er aabne og
fjælene i sædet har samme retning som kjælkens længderetning.
Man adskilte efter jernets form «spidsjernskrøbber» og
«rund-jernskrøbber». Krøbben kunde være saa stor, at 6—8 mand
samtidig fik plads; der styredes altid med fødderne, aldrig med
stang. De mindre børn maatte lade sig nøie med nogle smaa
krøbber uden jernbeslag under; de kaldtes foragtelig «træmærrer».
Man sagde ikke ake paa kjælke, men «renne paa krøbbe»,
man «stod paa ski» og «rente paa skjeser».
Almindelige ski, som de bruges paa Østlandet, var saagodt
som ukjendt i Bergen i 1850—60-aarene. De kaldtes i Bergen
«langski i modsætning til de smaa ski, der ikke var stort
længer end foden og af træ med jern under; de kaldtes ski.
Paa disse stod gutterne, naar der var sne, nedover almenningerne.
Skøiter kaldtes i Bergen «skjeser», af det engelske skates.
Der var sjelden anledning til at gaa paa skøiter i Bergen; af og
til var der is nogle dage paa to smaa vande «Langedammen» og
«Jomfrudammen», der hvor Svanedammen nu er i Nygaardsparken.
En stor fest var det, naar Lungegaardsvandet «laag».
De slagsmaal eller træfninger, som gutter fra forskjellige
-dele af byen leverte hverandre, og som allerede Holberg omtaler,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
