Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEFOI.KNING.
91
er i nutiden ophørt; der er oprettet de saakaldte buekorps, der i
Bergen er noksaa godt organiseret, og som tidligere ialfald laa i krig.
St. Hansfesten i Bergen feiredes med baal paa land og strand,
og der var som en folkefest paa Sydneshaugen.
Børnene løb omkring med krandse, som var bundet af
blomster paa et tøndebaand, «trullebaand og en stor pion hang
i midten; de fik «en skilling i krandsen». Der reistes æreporte
tversover veiene, og midt i porten hang en krands. De, som
vandrede gjennem disse æreporte, gav «en skilling i porten».
«At gaa med stjernen» brugtes før almindelig i julen. Denne
skik kan føres tilbage til de kirkelige skuespil i den katholske
tid, da en stjerne bares foran repræsentanterne for de tre hellige
konger til kirken, hvor en krybbe med Jesusbarnet viste sig, idet
et forhæng blev trukket tilside.
Efter reformationen var det latinskolegutterne, som gik med
stjernen ; senere var det laugene, som havde stjerne og
stjernesange; i senere aar var der forskjellige stjernegutter. De kom i
julen og spurgte, om stjernen kunde faa komme ind. Gutternes
antal var fire, tre var konger, og den ene, kongen af Morland,
var sværtet i ansigtet. Den fjerde gut var Josef, og han havde
altid en kunstig pukkel paa ryggen.
Selve stjernen var af let træværk, overtrukket med papir,
prydet med brogede billeder; desuden var der ruder af kulørt
glas i stjernen. Stjernen var fæstet til en stang, en aksel,
hvorom stjernen kunde dreies, og paa stangen stod et eller to lys.
Den ene konge dreiede stjernen. Kongerne sang flere sange;
først ønskede de god aften i huset, og saa sang de, hvem de
var. Dette foredroges med største alvor. Josef vendte ryggen
til publikum og slog takten med en træøks.
Saa fulgte den komiske afdeling, hvor Josef gjordes til
gjenstand for spot. Under sang tog en af kongerne træøksen fra
Josef og slog ham haardt paa den kunstige pukkel, medens
Josef blev liggende grædende paa gulvet.
Disse optrin var vistnok mindelser fra de middelalderske
dramaer, hvor Josef spillede en rolle som dumrian.
Saa blev forestillingen atter alvorlig. Kongerne faldt
syngende paa knæ, og saa ønskedes alle en glædelig jul.
Endelig fulgte en munter melodi, idet Josef gik ind mellem
tilskuerne og krævede honorar. Sidste gang gutterne gik med
stjernen i Bergen, var i 1894.
At gaa julebuk brugtes ogsaa, men neppe senere end i 1880.
Overtro. Overtroen har vel ikke været større i Bergen
i det 16de og 17de aarhundrede end andre steder, men fra
Bergen er der skrifter, som viser, hvor udbredt overtroen var,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
