Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
100
BERGENS BY.
chaiser, karioler og andre befordringsmidler, parykker, fontanger
og tjenestefolk.
Der kom da istand selvangivelser om parykker, fontanger,
tjenestepiger o. s. v. Et par af disse selvangivelser anføres efter
Yngvar Nielsen.
«Jeg underteignede angifver hermed, at jeg for min sundhed
at conservere bær een peruqve, og at min kone ikke bær
fon-tange eller franske setter, men den ordinaire tarfvelige og
sømmelige hofved prydelse, som af smueke borgerfolk er brugelig: børn
har jeg icke uden i moders liif, ey heller nogen liige ved børn
agted. — — — Ofver dette har jeg taget till mig eet fattig
piigebarn 10 å 11 aar gammel, som jeg for Guds skyld forsørger
med kosten, saa længe vilkoren det tillader, dog er hun hverken
i barns sted, ey heller kan hun fortiene siin kost, langt mindre
nogen løn.»
(Johan Barth.)
«Jeg Jens k Møinichen, sogne præst til Nykirken i Bergen,
angiver, at
1. Jeg bær ingen peruqve,
2. Min hustru bær ingen fontange, sætt eller top, men en
sømmelig borger-huve,
3. En søn, som er studiosus, bær peruqve, og en datter søn,
som er et barn, som af mangel af haarvæxt nødes at bære
peruqve.
4. Tvende døttre hjemme, som bruger fontanger, og en datter
paa landet, som antegnes der, hun Andes.
5. Ingen tjeniste-folk, som bær peruqver.
6. Ingen tjeneste-folk, som bær topper.
7. Ingen mands-personer, som jeg giver aarlig løn.
8. Toe qvindes personer, som jeg hver halvaar lønner, d. eene
3 riksdl., d. anden 3. riksdl. 2
9. Bruger ingen carosse, chaise eller wogn.
10. Bruger ingen cariolle.
11. Bruger ingen spill-jact eller lyst-baade.»
Senere statsminister Fredrik Stang, der gik paa Bergens
skole fra 1821—24, da rektor Arentz var fra 85 til 88 aar
gammel, omtaler hans klædegragt: Naar han tog sig en spadsertur,
almindeligvis ud gjennem Stadsporten opad veien til Kalfaret,
var han iført en trekantet hat (med en spids til hver side og en
mod nakken), allongeparyk, en staalgraa livkjole med saa brede
skjøder, at den næsten blev til en frakke, vest og knæbenklæder
af samme farve, hvide bomulds strømper og støvletter. Han bar
en spadserstok saa lang, at den naaede ham op over skulderen,
med sin haand anbragt paa den omtrent i høide med albuen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
