Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEFOI.KNING.
101
Ganske den samme var hans dragt i undervisningstimerne paa
skolen, naar der ikkun sees bort fra stokken og hatten.
Dette er vel den dragt, som var paa moden omkring
176Ö.
Om kvindernes dragt i 1794 skriver Steffens, som i det hele
er temmelig grætten, naar han skriver om Bergen: I Bergen er
det næsten stedse regnveir. Man saa derfor ofte fruentimmerne
i sælsom dragt paa gaten. De var indhyllede i et stort
tørklæde, der gik opover hovedet og var bundet fast under hagen,
saa at man ikkun saa lidet til ansigtet. Disse mumieagtige
skikkelser mindede mig om de afbildninger af ægyptiske og
arabiske fruentimmer, som jeg havde set hos Niebuhr. Det
var virkelig de samme skikkelser, som her i det høie norden
viste sig, kun at den stedse mørke farve mindede om det triste
klima.
Sagen og Foss omtaler den «dannekvindesdug», som Kristoffer
Valkendorf forbød de løse kvinder paa Øvregaten at bære:
«Herved forstodes et klædebon, bestaaende af et stort stykke linned,
som kastedes fra hovedet bagover kroppen i visse folder, og hvori
man saaledes indsvøbte sig, at kun ansigtet blev frit. Dette
klædebon holdt den tids bergenserinder ligesaa høit i ære som
romerinderne deres stola. Senere traadte de sorte regnklæder,
af uldent stof eller silke i disses sted. For et halvthundrede aar
siden var denne dragt endnu i fuld mode i borgerstanden. Endnu
i vore dage sees af og til enkelte saaledes indhyllede skikkelser
at fremsvæve gjennem gåterne. Dog er det nu kun enkelte
gamle koner, der holder fast ved denne fortidens underlige
mode.»
De ældre matroner saa man om søndagene, naar de besøgte
kirken, indhyllede som mumier, og de adstadige gamle jomfruer
kom i sine bebræmmede salopper, skriver Jens Gran.
De dragter, som man kunde se paa Strandgaten og Torvet i
Bergen omkring 1860, var mere forskjelligartede end nu. Folk
fra landdistrikterne bar endnu sine nationaldragter, tildels
forskjellige i de forskjellige præstegjeld. Der var søndfjordammer
med sine sorte kyser, og konerne fra landsbygden ellers bar
forskjellige skaut, byens kvinder gik med store krinoliner; saa var
der havstriler og spanske matroser fra skonnerterne, som hentede
klipfisk, og af og til saaes en med gylden stas pyntet
hollænderkone fra kofferne.
Før symaskinerne kom i brug, var dragerne og enkelte
arbeids-mænd klædt i filler. Nu er den bergenske befolkning velklædt.
Kjøbmændenes klædedragt er næsten altid soigneret.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
