Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BERGENS BYS SEGL GG VAABEN.
105
Et andet sølvsignet, fuldstændig ligt det første, blev i 1745
6te juli af myntmester Winneke skjænket til «Det kgl. danske
Selskab til den Nordiske Histories Sprog og Forbedring» i
Kjøbenhavn, fra hvis samlinger det senere er gaaet over til det danske
nationalmuseum. Da signetet i omskriften har feilen SECPETCM,
er det aldrig blevet benyttet (et aftryk er, lidt formindsket,
afbildet i «Bergen 1814—1914» I, pag. 205).
I den følgende tid benævnes de nye bysegl, som alle er noget
mindre end sekreterne, ikke mere «secretum», men «sigillum»;
omskriften er i 17de og 18de aarhundrede, bortseet herfra, den
samme som i sekretet af 1591, med eller uden aarstal. Fra 17de
aarhundrede skriver sig to forskjellige segl, hvis signeter begge
er tabt; det ene sees at være benyttet i 1667; det andet er efter
et aftryk fra 1744 afbildet hos Carl Benemann, Vestlandske
Personalia fra 18de Aarhundrede, tab. I nr. 2; af det sidstnævnte
blev i 1725 gjort en slags kopi, men adskillig mindre (signetet
tabt). Et større ovalt segl blev lavet i 1725 (aftryk afbildet i
Aarsb. fra Foren. t. N. Fortidsm. Bev. 1854 pl. XIII nr. 3), og
endnu et ovalt segl i 1764 (aftryk afbildet i Aarsb. 1854 pl. XIII
nr. 4, og med den feilagtige underskrift «de eligerede mænds
segl» i «Bergen 1814—1914» I, pag. 96).
Seglet af 1764 betegner et nyt trin i Bergens bymærkes
historie, idet borgen med de 7 kugler her ikke som tidligere
staar frit i seglfeltet, men i et skjold, som holdes af den norske
løve med hellebarden. Bymærket optræder her første gang som
«vaaben». Man kan leilighedsvis tidligere se borgen placeret i
skjold, men det er kun i privat kunstnerisk eller literær brug af
byens mærke (f. eks. paa Braunius’s prospekt af Bergen i
«The-atrum urbium» 1580—1610); i Bergens egen offentlige brug af
sit mærke forekommer vaabenformen ikke før i seglet af 1764.
L segl fra 2den halvdel af 18de og lste halvdel af 19de
aarhundrede anvendes vaabenet i Bergens
indkvarteringskommis-sions segl 1773, «de deputeredes» segl 1786 og politimesterens
sortstempel i begyndelsen af 19de aarhundrede. Ellers er den
fritstaaende borg det sædvanlige, saaledes i seglene for notarius
publicus (et ældre og et yngre), stadsfysikus (afbildet i «Bergen
1814—1914» I, pag. 538), karantænekommissionen (afbildet
sammesteds), stadshauptmanden og formandskabet, samt i sortstempel
med aarstal 1756 paa skattesedler (afbildet sammesteds I, pag. 79
og 82).
Omkring 1860 blev der graveret et nyt staalsignet for
formandskabet, og paa dette blev gjenoptaget den form af borgen,
som var brugt paa det middelalderlige dobbeltsegls bagside. Denne
norm er senere fulgt i alle offentlige segl i Bergen uden officiel
bekræftelse, og er ogsaa optagen af Bergens museum. I den sidste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
