Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
106
BERGENS BY.
tid bruges ofte det gamle dobbeltsegls begge sider stillet
jevnsides paa kommunalt papir og tryksager.
Udenfor seglene er Bergens bys mærke benyttet paa
forskjellige maader allerede fra gammel tid. I stenrelief staar borgen
med de 7 kugler over hovedindgangen til Bergens nuværende
Raadhus; den har der nøiagtig samme form som i sekretet af
1591, og skjønt den nu sidder indmuret i en tilbygning fra
Kristian VII’s tid, turde den skrive sig fra det af Kristofer
Valkendorf byggede og til byens borgere skjænkede eller solgte
Raadhus fra omkring 1560. Som en halvt fremspringende cylinder
huggen i sten er borgen med de 7 kugler indfældt i toppunktet
af gjennemgangens bue paa sydsiden af Stadsporten, opført 1628,
og som stenrelief sammen med to adelige vaaben sidder den i
væggen over buen paa portens nordside. Ingen af disse 3
fremstillinger er i skjold. I 1843 anbragtes et ovalt skjold med malet
bymærke i Stadsportens sydlige gavl. I den sidste
menneskealder er bymærket brugt paa flere offentlige, navnlig kommunale,
bygninger: Politikammeret, Sandvikens brandstation, Bergens
sparebank, Teatret, Elektricitetsværket, Elektricitetsværkets
sekundærstation i Soleimsviken, forsikringsselskabet «Vesta»s hus
(brændt 1916), Bergens telefonkompanis bygning (brændt 1916)
og Bergens Privatbanks hus. Det er stadig typen fra det ældste
segl, som bruges, med noget varierende modernisering; oftest
benyttes borgen alene, men i et par tilfælde fra nyeste tid (Teatret
og «Vesta») ogsaa skibet. I de sidste aar er de 7 kugler kommet
med i nogle tilfælde, og en enkelt gang er den yngre type af
borgen anvendt.
Som støbt cylinder er borgen med kuglerne brugt i Karl
Johans tid til polititegn (afbildet i «Bergen 1814—1914» I, pag.
379); det er indstemplet paa gamle politi-patruljetegn (afbildet
sammesteds I, pag. 376) og brandtegn (afbildet sammesteds I, pag.
475). I ovalt skjold er det malet paa borgerskabets faner af
1789 og 1821 (afbildet sammesteds I, pag. 455 og 470).
Paa Triangelen har i lange tider været heist et eget flag for
Bergen, med borgen og de 7 kugler i guld paa hvid dug med
rød kant. De heraldiske farver paa bymærket kjendes fra
borgerskabets faner af 1789 og 1821, skjoldet paa Stadsporten af 1843,
og dette flag. Skjønt indbyrdes noget afvigende taler disse
vidnesbord nærmest for en gylden borg paa rød bund. 1 1906
indførtes i flaget, dog uden historisk hjemmel, den af H. Thorsen
(«Norske Byers Vaaben» 1884) foreslaaede blasonnering, sølvborg
i blaat felt.
Som kontrolstempel er Bergens bymærke benyttet paa
kande-støberarbeider (engelsk tin og krontin) fra 17de aarhundrede
nedover, navnlig efter 1684, da saadan stempling blev foreskrevet i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
