Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1(116
BERGENS BY.
6 alen brede belte, som enhver grundeier skulde bekoste foran
sin eiendom.
Byens udgifter til gateanlæg, renovation og belysning var i
1820 kun 6 368 kroner. Skatterne i byen paa denne tid var
omkring 80 000 kr.
Det var fra 1692 politimesteren, som havde de fleste af de
nævnte forretninger af teknisk art. Tidligere var det byfogden.
Byens offentlige arbeider var faa. Ved større nyanlæg flk
man i ældre tid teknisk hjælp andetstedsfra, mest fra Danmark,
saaledes ved reguleringerne efter brandene i 1623 og 1702.
Imellem 1850 og 1860 indførtes i byen en hel ny ordning
af de tekniske arbeider.
I 1854 blev ansat en inspektør (svarende til en
stadsingeniør), under hvem henlagdes: Brolægningen, veiene,
vandledningen, brandvæsenet, kloakerne, gasværket og bygningsvæsenet.
Senere kom der efterhaanden flere uddannede teknikere,
indtil det i 1895 ordnedes saaledes: en stadsingeniør, som tillige
var branddirektør, blev. chef, og under ham hørte en
brandingeniør, der og forestod vand- og kloakvæsenet, en ingeniør for
vei-og beplantningsvæsenet, en havneingeniør og en bygningsinspektør
(stadsarkitekt).
Bruttoudgifter ved Bergens ingeniørvæsen.
Udgifter til grunderhvervelser o. 1. er ikke medtaget.
Aar. [-Indbyggere. Vandværket. Kloakvæsenet. Veivæsenet. Kirkegaarde-] {+Indbyg- gere. Vand- værket. Kloak- væsenet. Vei- væsenet. Kirke- gaarde+} op
arbeides. Havnevæsenet. Renovationsvæsenet. Administration. Sum.
1870 30 864 25 170 42 400 22 480 39 303 1 124 21 600 152 077
1900 72 251 34 097 31 498 104 700 14 477 157 774 198 650 35 204 576 400
1913 78 124 54 800 56 090 211 800 801 417 432 209 170 33 420 983 513
Belysning. Paa Tyskebryggen var det fra gammel tid
regel, at hvér sjøstue skulde holde en lygt ud mod bryggen i
henhold til de vedtægter, som oldermanden paa Bryggen læste
op for det samlede kjøbmandskab ved forskjellige høitider.
Vedtægten har været gyldig i hele det 17de aarhundrede, maaske
er den ældre.
Lygterne paa Bryggen hang i det 17de aarhundrede paa
væggen, men i 1754 stod de foran stuerne paa en stolpe.
Den øvrige del af byen flk i 1775 offentlig belysning, men
mange privatfolk havde før holdt lygter foran sine huse.
I 1774 skulde der efter kongens befaling sættes op
offentlige lygter i Bergen for en sum af 200 rdlr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
