Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BYENS INGENIØR ARBEIDER.
117
For dette beløb blev der sat op 40 lygter. Antallet steg
snart til det dobbelte og blev yderligere forøget, idet visse
rets-bøder blev tillagt lygtekassen.
Til vedligeholdet af de ofEentlige lygter skulde alle huseiere
svare afgift undtagen de, som selv holdt lygter eller vilde
anbringe saadanne paa egen regning. De private lygter var som
regel talrigst; i 1776 angives deres antal til 140.
Belysningen i gåterne var dog længe daarlig. De fleste
private lygter var anbragt som den enkelte huseier fandt bekvemt
for sig. Lysstyrken var liden, saa lygterne tjente mest til at
vise veien. Naar det efter almanakken skulde være maaneskin,
blev lygterne ikke tændt, og man talte da om magistratens
maaneskin.
Man maatte være vel kjendt for i mørke ikke at gaa paa
trapper eller ned i kjælderhalse; store render med daarlig
overdækning øgede faren. Hist og her laa der affald og bossdunger.
Folk holdt sig helst inden døre, naar det blev mørkt. Gik man
ud, bar man ofte lygt med eller ledsagedes af en lygtebærer.
Gatebelysningen laa under politiets tilsyn fra 1775 til over
midten af næste aarhundrede, tranbelysningen endnu længere.
I 1824 var der 239 offentlige lygter og 317 private, foruden
belysningen paa Bryggen. Men der var ugreie med de private
lygter; et aar vilde endel holde lygter der, hvor der før ingen
havde været; et andet aar frasagde nogle sig de lygter, de havde
holdt, hvoraf fulgte stadig omflytning af de offentlige lygter,
uden at dog gatebelysningen blev jevn.
I 1827 besluttedes, at en huseier ikke længere skulde være
fritaget for lygteskat, om han holdt lygter foran sit hus, og
gatebelysningen blev fra 1827 overalt i byen bestridt ved
lygteskatten.
Kontoret skulde fremdeles holde lygter for egen regning.
Der blev anskaffet nye lygter, som gav samme lysmængde
som 7 af de smaa.
Det samlede antal lygter var i 1827 542. Lygteskatten
bibeholdtes til 1869.
I 1830-aarene anskaffedes endel «argantiske lamper», men
ogsaa til disse anvendtes tran. En lang tid var tallet af lygter
nogenlunde uforandret. I 1835 var der 585 lygter og i 1853
ialt 599 ; antallet af de argantiske lamper steg dog i denne tid
fra 4 til 20.
Byen flk gaslygter i 1856.
I 1846 var der i Kristiania givet koncession paa anlæg af
et gasværk.
Ingeniør O. Pihl, som i 1852 var beskjæftiget med anlæg af
vandværk i Bergen, var bestyrer af Kristiania gasværk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
