Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BYENS INGENIØR ARBEIDER.
127
Brandvæsenet. Helt fra det 12te aarhundrede har Bergen
ofte været hjemsøgt af voldsomme ildebrande. De større
ildebrande, som er nævnt i afsnittet om byens fortid, indtraf i
følgende aar: vinteren 1172 — 73, 1198, 1207, 1248, 1332, 1393,
1413, 1429, 1476, 1489, 1536, 1561, 1582, 1589, 1606, 1623,
1640, 1660, 1686, 1702, 1751, 1756, 1771, 1780, 1783, 1795,
1800, 1810, 1822, 1830, 1853, 1855, 1863, 1888, 1901, 1913.
Den store ildebrand 15de januar 1916 er særskilt omtalt
senere.
Allerede byloven af 1276 indeholder bestemmelser om
brandvæsenet. Ingen maatte lægge ild i en ny ovn, før den var
godkjendt ved besigtigelse af gjaldkeren og raadmændene. Det
samme gjaldt ildhus og kjedelgaard (ketilgarör). Ild skulde man
«have i lygter eller i koler af sten eller kobber, eller i lampe»;
det blev under straf forbudt at bære ild ubeskyttet, sætte kjærte
paa væggen eller have lys i træplader (diskum) eller i næper.
Alle badstuer, bagerovne og jernsmedeboder skulde flyttes ud af
byen og sættes der, hvor gjaldkeren og raadmændene med
kongens raad fandt, at de burde staa. Ild skulde være slukt fra
der ringes til ildslukning, og indtil - der ringes om morgenen, og
maatte ikke opgjøres paa tomter, stræder eller brygger eller i
gaarde eller almenninger, undtagen for at bræde hus eller brænde
ligstraa. I hver gaard, hvor der ikke fandtes brønd, skulde der
være et kar, ligeledes en stige for hvert ildhus og 2 kroge,
brandhager, i hver fjerding. Enhver skulde være pligtig til straks at
løbe did, hvor ild kom op, naar han hørte horn eller klokke,
og have med sig kar, buløks og andre redskaber, hvormed ilden
kunde mødes, men kvinderne skulde komme med kar og bøtter.
De slukningsredskaber, som anvendtes ned gjennem tiderne,
var omtrent de samme som i middelalderen. Ved ålmenningen
var der «læderbøtter, økser, stamper og anden redskab». I 1596
tænkte man paa at oprette et særeget brandkorps, som skulde
underholdes af haandværkslaugene, men om det kom istand, er
tvilsomt.
Byen havde mange brandfrie kjældere, men man kunde ikke
altid stole paa dem.
Først i 1855 blev vandledningen færdig fra Svartediket. Før
den tid og senere stod der paa fortauget tæt op til væggen i
husene en tøndestol, i hvilken der laa en tønde med jernbaand, og
tønde og stol var strøget med husets vægfarve. Det var paabudt,
at der i gaten ved hvert hus skulde staa en tønde fyldt med
vand til brug ved ildsvaade. Tøndens indhold var stinkende,
thi vaDdet blev sjelden fornyet.
I eritreerne eller gangene hang der brandbøtter af læder
under taget, hvilke i ildebrandstilfælde bragtes til stedet, hvor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
