- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIII. Bergen. Anden del (1916) /
128

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1(128

BERGENS BY.

ilden var «løs», og saa stillede folk sig i række og langede vand
fra sjøen eller brønde fra mand til mand for at forsyne sprøiten.

Naar der brød ud ild, gav fortet Fredriksberg brandsignal
ved kanonskud, ligeledes salutbatteriet paa Bergenhus, om ilden
først opdagedes der. Naar luen saaes 2 å 3 alen over
skorstenen, skjød de et skud, for husild et skud til efter 3 minutters
forløb og atter et skud efter 3 å 4 minutters forløb. Klokkerne
i kirkerne kimede, og om natten løb de, som tilfældigvis var
oppe og hørte brandskuddene, gjennem gåterne og raabte af fuld
hals : Brand! Brand!

I alle byens huse stod man op, naar der var brand om
natten, selv ude paa Nordnes, om der var brand paa Kalfaret,
og saa kogtes der kaffe, hvorpaa mændene ilede afsted, medens
kjærringerne kom ut i gatedørene og raabte: «kor e de?» og
sukkede: «Gud trøste os».

De mange ulykker, som i aarhundredernes løb havde
overgaaet den store træby, forklarer den rædsel, som brandalarmen
vakte i Bergen helt ned til efter midten af det 19de aarhundrede.
Et ordnet brandvæsen og assurancer havde gjort ildebrandene mindre
frygtet; men branden i 1916 har vist, hvor farlige ildebrande kan
være, selv med et godt brandvæsen.

Bergen flk den første brandanordning i 1675, og denne blev
flere gange forandret; brandanordningen af 16de mai 1707 havde
gyldighed, til den blev ophævet ved lov om brandvæsenet af
15de august 1908.

Trods de mange ildsvaader var brandvæsenet længe ikke godt
ordnet. Det manglede ikke paa mandskab.

Brandkorpset bestod med befal og mandskaber af tilsammen
ca. 900 mand. Borgergarden tilhest skulde være tilstede, og
garnisonen var forpligtet til at afgive møde. Alle heste skulde
sendes til brandstedet med slæder for at kjøre vand. Sjøfolk,
laugssvende og drenge skulde møde paa bestemte pladse og hjælpe
til med at skaffe vand. Huseierne var forpligtet til at have
vandtønde, fyldt med vand, brandspande og øks.

Da byen i 1855 flk vandværk, blev brandkontingenten kun
nedsat med 12Vä pct., fordi der ikke var fastlønnet brandkorps.

Før vandledningen fra Svartediket var færdig og nogle aar
senere, før det faste brandkorps var organiseret, besørgede Bergens
huseiere efter tur brandpatruljetjenesten om natten; den kaldtes
«patrolen» og havde sæde paa «Kortegaaren», «Corps de Garde»,
og bestod officielt af en officer af borgergarden og nogle menige
og huseiere, eller en del gamle mænd, som huseierne leiede for
at gjøre tjenesten for sig.

Det paalaa runden at gaa ned i alle smug, smit og sjøgaarde.

Bergens faste brandkorps blev efter brandchef B. Rolland

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:44:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/13-2/0138.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free