Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KOMMUNIKATIONER.
155
Bolstadfjorden var det ufarbart ogsaa for fodgjængere. Man
maatte da tage benene fat over det saakaldte Tyssefjeld. Fra
Bolstadøren. var det V* mil over land og Va mil i baad paa
Ævangervatn til Æ/vanger. Nu hændte det ikke sjelden, at der
ogsaa paa Ævangervatn laa menis, og da maatte man \lU mil
tilfjelds over Haamandsstien og Vindeggen.
Fra Ævanger gik det saa over land til Voss og gjennem
Nereimsdalen til Gudvangen og saa atter i baad ö1/* mil til Lærdal.
Nereimsfjorden var undertiden paa grund af menis ufarbar
indtil en uge ad gangen, og da maatte man tage veien fra
gaarden Dyrdal over Lægdsfjeldet til Fresvik, hvilket forsinkede posten
ca. 6 timer.
Sidste gang dette hændte var i 1860; der var og farlige
sneskred i Nereimsf jorden.
Fra Lærdal kunde man da kjøre enten gjennem Valdres
over Maristuen og Nystuen, eller gjennem Hallingdal over
Hemse-dalsfjeld over Breistølen og Bjøberg.
Endnu den dag idag, efterat der gaar en jernbanelinje fra
Bergen til Kristiania, er der ingen kjørbar vei mellem de to
byer, medmindre man lange strækninger langs Sørfjorden kunde
kjøre med kariol paa selve jernbanelinjen, og med automobil er
der ikke farbart mellem de to byer.
Da veiene i ældre tid var daarlige, og baadskyds ofte
vekslede med landskyds, og da færden desuden kunde sinkes ved
menis, saa var reisen over land til Voss, Gudvangen og Lærdal
ikke videre yndet. Oftere tog man baadskyds helt fra Bergen til
Lærdal og kunde saa ved at skrangle fire-fem dage paa de slette
veie naa frem til Kristiania.
Der var da de, som foretrak at reise sjøveien med
skibs-leilighed, hvilket kunde gaa heldig; men der kunde og træffe
stille og modvind, saa reisen tog uger.
Hvis man reiste længere vei i baad, benyttede den bemidlede
reisende ofte en saakaldt vengebaad; det var større baade, over
hvis agterste del der var anbragt en veng, saa at der fremkom
et ruf eller et slags kahyt. Saadan befordring brugte
eidsvolds-mændene fra Bergen til Lærdal i 1814.
Skibe, der forsøgte at seile i nogenlunde faste ruter, var der
ikke. Man saa efter i byens eneste blad «Adresseavisen», naar
der var skibsleilighed til Kristiania eller den by, man vilde til.
Skibene var jægter eller andre smaa seilfartøier uden særlige
bekvemmeligheder ombord.
Da dampskibsfarten kom igang, blev dette helt anderledes.
Den lange strækning af kysten fra Kristiansand til Trondhjem
laa imidlertid uberørt af dampskibsfarten til 1841, og førsti 1858
begyndte dampskibsfart fra Bergen til Lærdal.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
