Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1(156
BERGENS BY.
Da farten paa Lærdal aabnedes, var reisen overland noget
bekvemmere, og der gik da jernbane til Eidsvold og dampskib
derfra til Gjøvik. Denne rute var meget trafiker-et. Senere,
i 1868, kom der jernbane til Randsfjorden, og herfra gik
dampskib til Odnes, hvorfra veien førte til Lærdal. Videre kom der
jernbane til Krøderen i 1872 og dampskib derfra til Gulsvik,
hvorfra der da kjørtes gjennem Hallingdal til Lærdal. Alle disse
veie var meget benyttede, før Bergensbanen aabnedes.
Saalænge veiene i byens omegn var daarlige, var det smaat
med kjøreredskaber i selve byen. Som en mærkværdighed
fortælles, at Kristian V ved sit besøg i Bergen i 1685 kjørte i
karosse fra Nykirken til Raadhuset.
Langt ned i tiden brugte man i Bergen mærkelig nok slæder,
ikke hjulredskaber, til arbeidskjørsel paa selve brostenene i de
ujevne og bratte bakker midt i byen. Denne urimelige
transport af varer gik tungt henover brostenene, der i de bratte
almenninger og sjøgaardene staar paa kant i saakaldte
heste-trapper, forat hesten kan faa fodfæste. Helt ned i 1870-aarene
brugtes deslige sommerslæder i Bergens by. De afløstes af
almindelige arbeidskjærrer.
Transport tillands udførtes mest af de saakaldte dragere,
der bar ved og andet paa ryggen.
Ligedan var det i Holbergs tid ; thi han skriver:
«Der holdes kun gandske faa carosser og ingen
arbeids-vogne med hiul; thi arbeids- og brygger-vogne, som i sig selv
ere kun faa, have slæder i steden for hiul, og det meste
fløtte-gods bortføres fra et sted til et andet ved bærere eller dragere,
saa at det er med deslige folk staden er opfyldt, og de fleeste
sager blive bortførte, som ey føres til baads.»
Baad blev før benyttet meget mere end nu, fordi
bebyggelsen mest var samlet om havnen, og transporten tillands var
tungvindt og vanskelig.
I begyndelsen af det 19de aarhundrede var der efter Sagen
og Foss en hel del «hyrekusker» med ikke faa heste og vogne
til udleie. Det almindelige kjøretøi var tohjulede karioler; der
var yderst faa 4-hjulede vogne, og blandt dem nogle «holstenske
vogne». Private ekvipager var en sjeldenhed i den tid.
Private folks hestehold var ringe; der var neppe et dusin
af byens indvaanere, som eiede hest, og de færreste af disse
havde kjøreredskaber. Det var gamle tunge karosser, der brugtes
paa byens gater ved barnedaab og brylluper. Naar de en
sjelden gang var i brug, tildrog de sig opmærksomhed og vakte
nysgjerrighed. Almindelig blev de fulgt af gategutter, som vilde
hænge bagpaa.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
