Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1(168
BERGENS BY.
Afgaaaet. Ankommet.
Ton. Ton.
Bergen.................. 25 387 27 855
Voss................... 6 285 6 170
Dale................... 1 881 5 205
Aal.................... 476 6 274
Kløve spor ................ 6 553 18
Nesttun.................. 1 024 3 521
Veme................... 3 229 901
Haukeland................. 2 669 1 446
Stanghelle................. 2 290 1 128
Vgre................... 3 098 398
Lodser. Bergen hører til Vestenfjeldske overlodsdistrikt, hvilket
strækker sig fra Aaen Sire til den sydlige grændse af Nordlands
amt. Det Vestenfjeldske overlodsdistrikt indbefatter 10
lodsolder-mandsdistrikter, nemlig: Egersund, Stavanger, Haugesund, Bergen,
Florø, Aalesund, Molde, Kristiansund, Trondhjem og Namsos
lods-oldermandskaber.
Til Bergens lodsoldermandskab hører 10 stationer.
Bergens lodsstation indbefatter, hvad der ligger østenom og
søndenom de rette linjer fra Brystenes (vestpynt af Kjøkkelvik)
til Askø signal, derfra til skjæret Galten ved sydpynten af Holsenø,
derfra til Hammernes paa Osterø og derfra til Vaksdal
jernbanestation.
Stationens lodsningsdistrikt er farvandene fra Skudenes til
Hellisø fyr og indad Hardangerfjorden til Odda.
Overlodsen i Vestenfjeldske overlodsdistrikt bor i Bergen.
Hoteller Og turister. Det var i ældre tid vanskeligt for
reisende at faa herberge i Bergen, og dette varet længe; man var
i regelen henvist til private folks velvilje.
Byen havde i det 18de aarhundrede forskjellige
gjæstgiver-steder. Det sidste af disse, det bekjendte Halvkanden, efter
hvilken Halvkandebakken har navn, var endnu til i 1821, da
professor Hansteen besøgte Bergen. Hansteen vilde tage ind i
dette gjæstgiversted, men var bleven afvist, «da Halvkanden
var fuld».
Før 1824 var der intet spisekvarter i Bergen, men i det aar
var der efter Sagen og Foss kommet to saadanne, hvor man kunde
faa mad til middag og til kvelds.
Der var og endel andre gjæstgiversteder. Endelig i
slutningen af 1860-aarene fik Bergen sit første hotel, Scandinavie.
Men før den tid var der et bekjendt logihus hos Sontum ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
