Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HANDEL OG SKIBSFART.
235
som paa Sverres tid kom til Bergen, var vistnok mest fremmede
tøier, fra Nederlandene og Frankrige. Thi først omkring 1300
begyndte klædeindustrien at blomstre i England, især efterat
Edvard III havde indkaldt nederlandske vævere. I 1312, da
kong Haakon V beslaglagde det gods, engelskmændene havde i
Bergen, var det næsten kun klæde og fisk, de havde. Hundrede
aar senere, under striden mellem hanseaterne og englænderne,
er det fremdeles klæde, som er hovedladningen i de engelske
skibe. Men i det 15de aarh. blev ogsaa de engelske tøier
fortrængt af Nederlandenes og Tysklands.
I den ældste tid kom vistnok al vin over England. I Sverres
tid førte tyskerne vin med sig i mængde. Det var sandsynligvis
sur rhinskvin. Ogsaa senerehen kom daarlig rhinskvin til Norge.
Biskop Haakon i Bergen f. eks. beklager i 1338 i brev til Jon af
Skaal-holt, at han ikke kan sende ham vin, da der det aar ikke er kommet
saa meget som et kar rød, hvid eller sød vin hverken fra
Flandern eller England, men kun sligt, som kom fra Tyskland,
vinum de Reno, «som dog ikke er god». I et brev til biskop
Salomon i Oslo klagede ogsaa biskop Haakon over den vin, som
tyskerne tappede. Baade var den ublu dyr, og dertil var den
daarlig. Mest smagte den som valle. Men man kunde dog faa
andet end daarlig rhinskvin. Baade fra Flandern og fra
England blev der fremdeles indført vin til Norge, hvilken sikkerlig
var kommet fra Frankrige.
Videre kom fra England i middelalderen alskens
luksus-gjenstande og finere haandværksprodukter. Da Haakon
Haakons-søn skulde modtage kardinal Vilhelm af Sabina, sendte han et
skib til England efter det, han behøvede.
Det er tidligere i beretningen om handelen paa kong Sverres
tid i 1191 omtalt, at en deltager i det danske korstog til det
hellige land giver en skildring af Bergen, hvori det heder, at
der findes en saadan mængde tørfisk, at det overgaar alt maal
og tal (bind II, pag. 227).
Disse og andre iidtalelser om Bergens ældre handel maa
ikke misforstaaes slig, at udførselen af tørfisk kan sidestilles med
nutidens udførsel af tørfisk og klipfisk. Nogen statistik over
udbyttet af fiskerier og Bergens udførsel i middelalderen er der
ikke, men et forsøg paa en skjønsmæssig beregning kunde gjøres.
I skreifiskerierne deltog i 1910 ca. 88 000 mand, hvoraf ca.
32 000 i Finmarken, saa at deltagerne udenfor Finmarken var
56 000 eller 2.34 pct. af landets samtlige befolkning. Norges
befolkning paa Sverres tid antages at have været 300 000, og hvis
deltagelsen i skreifiskerierne da var forholdsvis som nu, blev det
ca. 7 000 mand, som deltog i skreifiskerierne. Liner og garn var
dengang ikke kommet i brug, men der fiskedes med dybsagn og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
