- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIII. Bergen. Anden del (1916) /
236

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1(236

BERGENS BY.

snøre, og da er 800 stykker skrei et godt gjennemsnitligt
udbytte pr. mand. Efter dette skulde udbyttet af skreifisket paa
kong Sverres tid gjetningsvis kunne ansættes til ikke over 5.6 mill.
stkr. skrei, hvilket omgjort til tørfisk blev 4 200 ton.

En opgave af Edvard-sen fra 1650—54, eller 450 aar senere,
angiver 5 939 ton tørfisk udført aarlig fra Bergen.

I 1913 udførtes fra hele landet 26.9 millioner tørfisk og
57.1 millioner klipfisk, hvilket, da skrei i gjennemsnit giver
0.75 kg. tørfisk eller 1 kg. klipfisk, svarer til 77.2 millioner stykker
beregnede skrei. Vistnok er det ikke alene torsk eller skrei,
der virkes til tørfisk og klipfisk, men al tørfisk og klipfisk kan
omgjøres i beregnede stykker skrei efter de nævnte forhold.

Det er lidet sandsynligt, at der i middelalderen er fisket og
tilvirket mere end 5.6 mill. stykker skrei, mod 77.2 mill. i 1913.

Dermed kan de danske korsfarere nok have sine ord i
behold, naar de taler om tørfisk uden maal og tal, hvis de har
seet nordlandsjægterne komme seilende med tørfisk stablet høit
op paa masten. Tørfisken, som var overlast, kunde i vor tid naa
flere meter op over rælingen. Naar en flok nordlandsjægter kom
seilende ind Byfjorden med saadan last synlig for enhver, kunde
en fremmed, i hin tid uden statistik, nok tale om tørfisk uden
maal og tal, selv om den samlede mængde kun var nogle
millioner skrei.

Foruden med England blev der i middelalderen fra Norge
drevet handel med Gotland. Kjøbmænd fra Visby havde faktorier
i de norske byer, især i Bergen. Norske skibe fra Bergen og
fra Tønsberg seilede stadig til Gotland.

Ogsaa Norges handel med Flandern var vigtig, og i 1308
blev der sluttet en handelstraktat med Flandern. Nordmændene
kom især til Brügge. En fortegnelse fra 1304 over varehandelen
i Brügge nævner ogsaa indførselen fra Norge: «Fra Norge
kommer geirfalke, tøndestave, smør, talg, tran eller hvalspæk, garvede
huder og bukkeskind, hvoraf man gjør korduan.»

Den skrei, som solgtes i Bergen, kom ogsaa fra Island. Den norske
styrelse søgte at holde de fremmede borte fra Nordland og
Island. Med Island var forbindelsen lige indtil det 14de
aarhundredes slutning bleven underholdt af norske og delvis ogsaa af
islandske skibe.

Englænderne søgte ikke til Island før paa Erik af Pommerns
tid. Men da var det gaaet saaledes tilbage med Norges
skibsfart, at man ikke længere var istand til at sende aarlig 6 skibe
til Island, som retterbøderne tilsagde.

Handelen paa Island og Grønland dreves i gammel tid fra
Nidaros, om end Bergen allerede i det 13de aarh. konkurrerede;
i løbet af det 14de aarh. gik handelen paa Island til Bergen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:44:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/13-2/0246.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free