Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1(238
BERGENS BY.
søgte at trænge dem bort. Bymændene vilde med væbnet haand
drive de uhøflige gjæster bort, og heraf opstod der et formeligt
slag, hvorved flere tyskere dels faldt, dels blev jaget nd i
vandet, og mange blev saaret. Alt dette var skeet før kong
Haakon Haakonssøn og hertug Skule kom til Bergen. De flk sagen
bilagt, men det siges ikke hvorledes.
Under stridighederne mellem den danske kong Erik
Plog-penning og lübeckerne i 1247 blev de danske farvande meget
usikre; allevegne sværmede danske eller lübeckske krigsskibe ; af
og til plyndrede de neutrale nationers skibe. Saaledes plyndrede
de danske i Grønsund nogle norske skibe, og ligeledes forgreb
lübeckerne sig paa norske fartøier.
Forbitret over den krænkelse, der var tilføiet Norge, lod
kong Haakon Haakonssøn 1247 de danske og tyske skibe, der
laa i Bergen, beslaglægge. Kardinal Viljarn var da i Bergen,
og kjøbmændene fra de anholdte skibe bad ham lægge et godt
ord ind for dem hos kongen, saa de maatte faa sit gods tilbage.
Kardinalen bad kongen for hans skyld vise sig naadig mod dem,
da det jo ikke egentlig var deres skyld, om ransmænd fra
Danmark og Lübeck havde plyndret norske kjøbmandsskibe. Kongen
lod for kardinalens skyld kjøbmændene faa godset tilbage, men
sagde derhos, at han ikke vilde taale den skade, som danerne
tilføiede nordmændene i ran og manddrab.
Liibecks raad skrev en undskyldningsskrivelse til kong
Haakon for plyndringen af norske kjøbmænd. Kongen svarede,
at lübeckerne maatte lade sine handlinger svare til de fredelige
forsikringer. Han skrev i 1248 til lübeckerne, at de kunde være
trygge paa i hans rige at faa sin lovlige ret, dersom de vilde
vedligeholde den venskabelige forstaaelse. Han anmodede dem
om at sende til sommeren, som sædvanlig, skibe med de varer,
der var nødvendige for hans rige, nemlig korn og malt, og at
tillade hans kjøbmænd at kjøbe dette, saalænge dyrtiden varede
i hans rige. Han vilde heller ikke negte deres kjøbmænd at
kjøbe, hvad de fandt mest tjenligt. Kun vilde han ikke, at hans
kjøbmænd skulde medtage mere lübecksk øl, end de behøvede
underveis; thi hans land gavnedes aldeles ikke derved.
Det sees, at det, som trængtes i Norge, var korn.
Paa dette brev kom der ikke svar, og om sommeren skrev
kongen, at han sendte sine kjøbmænd med varer, der var
nødvendige for dem. Han bad dem tage dem under beskyttelse, hvilket
han skulde gjøre med deres kjøbmænd, der maatte komme til
Norge. Han anholdt om at tilstaa hans kjøbmænd frihed til at
kjøbe, hvad de finder nødvendig, især korn, mel og byg, skjønt
de havde negtet andre kjøbmænd tilladelse til at udføre disse varer.
I Norge herskede dengang dyrtid. Kongen ønskede tilførsel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
