Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HANDEL OG SKIBSFART.
243
det «tyske gilde», die Hansa. Hansa betyder en forening, et
kompani, og kjendes hos os i det fra plattysk indkomne ord
«at hønse», det vil sige gjøre sammenskud til gjæstebnd eller i
anden anledning.
Det tyske keiserdømme begyndte at gaa tilbage i magt og
anseelse fra det 13de aarh. af. De enkelte landsdele gik over
til at blive selvstændige smaastater, og disse formaaede oftest
kun svagt at beskytte byerne mod overlast. Borgerne maatte
helst hjælpe sig selv.
Den i 1241 mellem Lübeck og Hamburg indgaaede
sammenslutning ansees som begyndelsen til det store Hanseforbund, die
Hansa. Det tiltraadtes snart af Braunschweig, Liineburg, Bremen,
Köln og Magdeburg, og forbundet bredte sig. Wismar, Rostock,
Stralsund og Greifswald inddroges i kredsen, videre de preussiske
og liflandske stæder, stæderne i Westfalen og Rhinegnene samt i
Holland. Lige fra den finske bugt til grændserne af Flandern
var der byer hørende til forbundet. Navnet Hansa, oprindelig
brugt om tyske kjøbmænds forbindelser paa udenlandske
han-delspladse, overførtes paa dette forbund mellem Tysklands stæder
i hjemlandet.
Forbundet paasaa især, at dets medlemmer holdt indbyrdes
fred og endrægtighed.
Den kommunale forfatning i disse byer var paa en vis
maade aristokratisk; de enkelte stæder styredes af et raad, i
hvilket alene kjøbmænd maatte optages. Efterhaanden blev sæde
i raadet en særrettighed for enkelte rige handelshuses
medlemmer, de saakaldte patricier. Haandværkernes talrige laug var
udelukkede fra deltagelse i disse handelsrepublikers styrelse;
dette fremkaldte jevnlig misfornøielse og demokratiske reisninger
i stæderne.
Köln var den vigtigste by i den vestlige del af forbundet og
handlede især paa Flandern og England. I den østlige del var
Lübeck mægtigst. Visby paa Gotland var en meget vigtig by.
Ad denne vei gik handelen med Novgorod, hvor tyskerne havde
et vigtigt anlæg for handel med pelsværk og korn. Videre
trængte tyskerne ind i det Danmark tilhørende Skaane, hvor der
foregik et vigtigt sildefiskeri. Ved de nu næsten forglemte
kyst-stæder Skanør og Falsterbo havde tyskerne tilegnet sig en liden
strækning, hvor de havde sine kramboder og pakboder. Her
fandt om høsten en umaadelig tilstrømning af mennesker sted;
her var mødested for Nordsjøens og Østersjøens
handelsflaade^ en markedsplads i det store.
Den anden, endnu vigtigere hovedplads for hanseaterne var
Bergen, stapelpladsen for den norske og længe ogsaa for den
islandske fiskehandel. Ogsaa andensteds var de jevnlig paafærde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
