Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1(244
BERGENS BY.
I Stockholm flk de indpas, og i Oslo og Tønsberg vidste de at
tilegne sig næsten al handel.
Hansestad har Bergen dog aldrig været, skjønt den
undertiden feilagtig benævnes slig. Hansestæder var kun byer, hvor
en tysk befolkning var den raadende i kommunen. Det senere
stiftede hanseatiske kontor i Bergen modtog sine reglementer fra
hansestædernes møder. Kontorets oldermænd eller udsendinge
kom til disse møder og kunde der afgive forklaringer og
fremkomme med klager, men havde ingen stemmeret.
De tyske stæder nøiede sig ikke i længden med de
almindelige fordele, som et land kan vinde ved at handle med et
andet. De lagde an paa at beherske al omsætning i de egne,
hvor de handlede; de søgte at gjøre en selvstændig borgerstand
umulig i de byer, hvor de kom, og de var straks færdige til
med væbnet haand at tvinge, hvor man søgte at gjøre sig
uafhængige af dem. Hanseforbundet optraadte gjentagne gange som
krigførende magt mod Norge.
I flere hundrede aar var hanseaterne herrer i Bergen og i
de andre-norske byer; de raadede der over handel og haandværk
og forbindelsen med udlandet. Hanseaternes magt var størst i
den første del af unionstiden, da kongerne ikke længer hørte til
det gamle norske fyrstehus, men var mest optaget af
begivenheder udenfor Norge, først under unionen med Sverige og senere
i den skandinaviske union og dens stridigheder.
Hanseaternes velmagt falder mellem Magnus Erikssons og
Kristian III’s regjering.
Det er sagt, at hanseaternes handelsmagt var et nødvendig
onde, og at deres handel afhjalp en mangel i vor udvikling.
Professor Alexander Bugge har derimod vist, at tyskerne standsede
og tilsidst ødelagde udviklingen af den norske handel. Der var
før hanseaternes tid, som omtalt, en ganske livlig selvstændig
norsk handel med udlandet, især med England, men den tog sig
kun op langsomt. I udførselen af tørfisk fra Bergen havde
tyskerne tidlig deltaget og fik den forholdsvis snart i sin magt.
De var dygtige i forretninger og havde kapital.
De tyske kjøbmænd knyttede forbindelser med alle store
byer ved Nord- og Østersjøen og oprettede kjøbmandskolonier,
hvor det ene lands varer blev byttet med det andets; de drev
en livlig mellemhandel og flk afsat overskuddet af sin industri.
De norske byer voksede ikke synderlig raskt. De havde en
smule kommunal selvstændighed, men stod langt tilbage for de
tyske byer i udvikling. Kongemagten tillod dem ikke at
optræde selvstændig. De styredes af kongelige embedsmænd.
Hansestædernes borgere havde en sterk selvfølelse og handlelyst og
var stolte af at tilhøre en fri stad og førte en kraftig politik.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
