Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HANDEL OG SKIBSFART.
245
Fra først af gjaldt det for dem at faa en sikret stilling, at
blive berettigede til med visse indskrænkninger at handle mod
bestemte ydelser og forpligtelser, saa gjaldt det at unddrage sig
sine forpligtelser. Hvor de ikke kunde paaberaabe sig
rettigheder, henviste de til vedtægt og gammel sædvane. De førte en
seig og haard kamp mod de norske byboere, men seirede
fuldstændig.
Tyskerne søgte at faa fast fod i fremmede lande gjennem
traktater af forskjelligt indhold; men alle sigtede til at skaffe en
indbringende omsætning for de tyske kjøbmænd. I Norge var
de første rettigheder smaa. De søgte retslig sikkerhed og
beskyttelse efter landets ret, frihed for tyngende sædvaneret,
fritagelse for at hefte for landsmænds gjæld og lovbrud, tilsagn om
rettens hjælp mod forsømmelige betalere i fremmed land. Saa
søgte de at faa reguleret eller nedsat tolden eller endog at
fritages for told og afgifter; de søgte lettelser ved losning og
ladning af skibene og ved bryggeleie; de søgte at faa drive
smaa-handel, hvad der kun tilkom landets egen befolkning. Et videre
maal for deres handelspolitik var den anerkjendte varige
bosættelse, det hanseatiske kontor, udstyret med jurisdiktion efter egen
lov og domstol for kontorets medlemmer, samt deltagelse i
domsafgjørelser, hvor det gjaldt strid med landets borgere. De
bragte det saa vidt, at den hanseatiske kjøbmand i Norge havde
større rettigheder end den indenlandske.
De norske byer fik ikke stor hjælp af rigets styre, trods
forbitrelsen over hanseaternes voldsomme, hovmodige optræden.
Magnus Erikssøns og sønnen Haakons kampe for at bevare
Sveriges krone og de senere unionskongers stadige kampe for at
holde de 3 riger forenede, krigene om Sønderjylland,
urolighederne i Holsten gjorde, at kongerne altid tog hensyn til de
mægtige hansestæder, og søgte hjælp hos dem eller ialfald at
holde dem neutrale. Derfor var det vanskeligt at optræde mod
dem, og tyskerne forstod at benytte dette til at sikre sin stilling.
Først i begyndelsen af det 16de aarhundrede, da Østersjøstædernes
betydning aftog ved forandring i handelsveiene, og der kom skifte
i de dansk-norske kongers politik, gik det tilbage med
hanseaternes overmagt, og den norske borgerstand kom sig op.
Hanseaterne mellem krigene i 1284 ojj 1343. Norge var
det første land, med hvilket hanseaterne kom i krig.
Under Erik Magnussøns mindreaarighed søgte man i Bergen
endnu ved bestemmelser at hindre tyskerne i at tage sig større
friheder, end kong Magnus’s brev af 1278 indrømmede. Saaledes
bestemtes der paa et bymøde i Bergen den 16de september 1282
med dronning Ingeborgs, gjaldkeren Jon Ragnvaldssøns og det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
