Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1(256
BERGENS BY.
En af grundene til hanseaternes overmagt var, at de lidt efter
lidt beherskede handelen ogsaa i England, hvor de allerede i
midten af det 13de aarhundrede havde sine kontorer i de største
byer, som London, Boston og Lynn. Fra sine filialer i Norge
og England kunde de dirigere Englandshandelen.
I 1327—28, i Magnus Erikssons tid, havde biskop Audfinn
en strid om tienden med de eiere, som leiede ud gaarde til
tyskerne i Bergen.
Det havde, som før omtalt, længe, vistnok lige siden Bergen
kom til nogen velmagt, været skik og brug, at gaard- og
huseierne leiede bort store dele af sine gaarde, navnlig hvad der laa
nærmest bryggen og indeholdt pakboder, til de fremmede
kjøbmænd. Leien af disse gaarde synes at have udgjort en væsentlig
indtægt for eierne; de fleste gaarde var overmaade store og
indeholdt en mængde rum. Efter de almindelige regler for
tiendeydelsen skulde af denne indtægt, som af al anden retmæssig
indtægt, betales tiende, og den skal og en tidlang have været betalt.
Om denne sag kom gaardeierne i strid med biskop Audfinn.
Høsten og vinteren 1327—28 var der stort røre om dette.
Striden begyndte med fehirden i selve Kongsgaarden, Svein Sigurdssøn,
ogsaa kaldet Svein klerk, drotsetens ven.
Da biskopen vilde bruge de kirkelige tvangsmidler imod ham,
bragte han hele byen paa færde mod biskopen og kirken, og flk
drotseten og Guthorm lagmand til at tage del deri.
Huseierne i byen vilde i fællesskab modsætte sig biskopens
fordringer.
Det blev bestemt, at ingen tiende skulde betales, men kun
en frivillig ydelse.
Dette blev bekræftet ved et brev med de fleste huseieres
segl; de ønskede kongens stadfæstelse paa brevet, men den flk
de ikke.
Biskopen havde sagt, at han tænkte at gaa alvorlig frem i
denne sag, og benytte alle de kirkelige tvangsmidler mod Svein.
Svein blev da forknyt og sluttede forlig med biskopen, men
dette betragtedes af de andre som et frafald og vakte stor
forbitrelse. Der blev holdt en hirdstevne i Kongsgaarden, hvor de
bestemte, at hverken tiende eller anden kirkens rettighed herefter
skulde betales, naar der truedes med bann, hvilket var en
bestemmelse i overenskomsten mellem kongen og biskopen af 1291.
Svein erklærede nu ingen gaardtiende at ville yde. Biskopen
advarede, men da dette ikke frugtede, satte han i 1328 Svein i
bann; da ydmygede han sig, betalte og løstes saa af bannet.
Hvorledes det endelig løb af med denne tiendestrid, angives
ikke udtrykkelig.
Under Magnus Erikssøns ophold i Bergen i 1320 gjentoges
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
