Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HANDEL OG SKIBSFART.
257
befalingen om, at de udenlandske vintersiddere skulde deltage i
byens tynger med vagthold o. s. v., samt forbudet mod, at
udlændinger opkjøbte norske varer til udsalg under straf af varernes
forbrydelse.
Det var forbud, der neppe blev tagne synderlig til følge, og
som neppe engang blev givne i haab om, at de vilde efterleves.
I en forordning af 1331 af Magnus Erikssøn heder det, at
udenlandske kjøbmænd, som seiler hid baade fra Tyskland og de
andre lande, klagede idelig over, at de ikke længer kunde gjøre
«lige indkjøb som før, fordi det meste af varerne i landet
samledes om vinteren og flyttedes bort, saa at der var lidet at faa,
naar den egentlige kjøbstevne skulde være efter gammel skik.
Raadmændene, husbønderne og andre bymænd klagede over, at
byen om vinteren var fuld af udlændinger, der drev smugleri og
smaahandel, saa at de indfødte her ikke flk kjøbe og neppe flk
mad til sin mund.
Det bestemtes da i forordningen, at de, som kom ved
kors-messetid om vaaren, 3dje mai, kunde blive der til korsmesse om
høsten, 14de september, men fra korsmesse om høsten indtil
kors-messe om vaaren blev det forbudt alle udlændinger, som ikke
var gifte med norske koner, at sætte sig ned her eller leie hus
eller drive nogetslags kjøbmandskab; den, som gjorde det, skulde
have forbrudt til kongens kasse alt det gods, som han solgte
eller kjøbte mellem disse tider, ligesaavel som betalingen, som
derfor erlagdes. Hver husbonde, som udleiede sine huse til dem i
førnævnte tid, skulde bøde 8 ørtuger og 13 mark for hvert hus,
og dertil hele husleien, hvis ikke den udenlandske kjøbmand ved
et eller andet uheld havde maattet rømme sit fødeland; thi
saadanne skulde kunne sidde her med kone og børn efter den
nærmere bestemmelse, som blev truffet, saasnart det erfaredes,
hvad der bragte dem til at rømme hid. Hvis nogle kjøbmænd
kom med varer efter korsmesse om høsten, skulde de dog være
velkomne og kunne opholde sig her, til de havde faaet sine varer
solgt, og de kunde fare bort igjen, eftersom sysselmændene,
fehirderne og raadmændene fandt det passende. Det blev
forbudt alle udlændinger at kjøbe malt, korn, smør eller anden norsk
vare, undtagen det vadmel, der blev dem betalt i deres
tilgodehavende, og som de ikke her straks igjen kunde faa afsat.
Ligeledes blev det forbudt udlændinger, som boede i Bergen, at kjøbe
nogen vare, som kom fra andre lande, for atter at sælge dem ud her
i smaat, undtagen pyntesager og kramvarer, hvormed der skulde
forholdes efter lovbogens lydende. Endvidere blev det forbudt
udlændinger at opkjøbe naut, sauer, høns eller andre lignende
levnetsmidler i herrederne, og hverken indlænding eller udlænding
maatte kjøbe saadant andre steder end paa torvet.
17 — Bergens by II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
