Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HANDEL OG SKIBSFART.
259
knytte dem saa meget fastere til hansestæderne og for at hindre,
at de fik interesser sammen med de norske familier.
Alt hvad der skede for at hindre tyskerne i at bemægtige
sig handelen, optog de som fornærmelser. Foruden deres
fuldmægtige og deres hjælpere var der, som hin forordning af 1331
antyder, bosatte, gifte tyske kjøbmænd. Haandværkerne, som
benævntes embedsmænd, var for størstedelen tyske. Disse folk
var at anse som norske borgere. Men naar det kom til stykket,
holdt de med sine egentlige landsmænd og understøttede dem.
Alle vidnesbyrd er enige i, at tyskerne i al den tid, de havde
noget at sige i Norge, opførte sig med en utaalelig brutalitet og
forargede ved sine udsvævelser. De udmærkede sig ved sin
personlige uelskværdighed og ryggesløse vandel.
Da kong Magnus var erklæret myndig, kom der
sendebud til ham fra Lübeck, Rostock, Stralsund og Greifswald for
at anholde om bekræftelse paa eller snarere udvidelse af de tyske
kjøbmænds friheder i Bergen. Men de mødte vanskeligheder;
man var vel, siges der, tilbøielig til at give lübeckerne særskilt
et skriftligt svar; men lübeckerne vilde ikke tage mod noget,
hvori ikke ogsaa de øvrige stæder flk del, og derfor fik de intet.
Det kom til voldsomme optrin i Bergen, hvorom der dog savnes
ordentlige efterretninger. Det heder i et haandskrift af de islandske
annaler for 1332, at Bergen hjemsøgtes af en ildebrand, i et
andet, at tyskerne brændte op en stor del af kjøbstaden Bergen.
Ogsaa i det følgende aar var der voldsomme optrin; der tales
om en kamp i Bergen mellem suterne (skomagerne) og klerkerne
(de geistlige), hvorved to klerker blev dræbt. Lübeckerne klagede
i 1334 og 1335 over, at deres kjøbmænd, naar de lagde ind i
norske havne, plagedes med usædvanlige toldudpresninger og andre
tyngsler og bønfaldt kongen om, at han vilde lade det forebygge
for fremtiden. Hertil svarede kongen fra Stockholm den 4de mai
1335, at han ikke kunde give dem nogen besked, før han
personlig kom til landet.
Misstemningen mellem de forenede riger Norge og Sverige
og stæderne gav sig fremdeles luft i nye voldsomme optrin mellem
tyskerne og nordmændene i Bergen. Nogle tyskere havde enten
om høsten 1340 eller vaaren 1341 gaaet saa voldsomt frem,
at den kongelige sysselmand maatte skride alvorlig ind. Endog
Lübecks eget raad vovede ikke at undskylde dem. Lübeckerne
sendte i den anledning bud til kong Magnus, da han om vaaren
1341 opholdt sig i Stockholm. De synes tillige at have klaget
over toldafgifterne i Norge, formodentlig for paa sin side at have
noget, der kunde gaa op imod hine anker. Kongen svarede
dem temmelig alvorlig, at naar de til førstkommende Jonsvake
sendte to gode mænd af sin by til Bergen, da skulde hr. Erling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
