Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HANDEL OG SKIBSFART.
263
farere», medens de ved Kontoret i Bergen gik under forskjellige
iiavne: nabers (naboer), maschupbroeders, hausbunds, og i en
senere tid handelsforvaltere. Deres forhold til kapitalisterne var
af forskjellig art. Kapitalisterne overlod stundom en bestemt
sum til bergenfarerne, hvis sag det blev at gjøre pengene
frugtbringende, hvorefter gevinsten blev delt efter aftale. En anden
form for handelsordningen var «Wedderleginge» eller «Societas»,
hvor begge parter, baade kapitalisterne i Tyskland og
bergenfarerne skjød penge til. Var kontrahenterne interesserede for en
lige stor part, kaldtes handelsformen «vulle Wedderleginge». Og
fik den udøvende kjøbmand af kapitalisten et ekstratilskud som
vederlag for hans arbeidsydelse, adskiltes der mellem den fælles
kapital eller «hovedstol» og ekstratilskuddet eller «dat Vorgelt»,
som ved firmaets opløsning maatte tilbagebetales. Ogsaa i
tilfælde af tab var der nøie aftale om den byrde, som i forhold
til indskuddet paahvilede parterne.
Kapitalisterne i Lübeck hørte til kjøbmandsaristokratiet,
medens kjøbmændene i Bergen som oftest var yngre mænd af
borgerstanden, folk, som havde begyndt sin løbebane ved
Bergens-kontoret for derved at skaffe sig Kontorets «lovlige kvittance»,
testimonium, der var af stor betydning for ihændehaveren, naar
han siden slog sig ned i Tyskland. Her stod bergenfarerne i ry,
ikke mindst fordi de pligtmæssig havde gjennemgaaet alle grader
fra «Stavenjunge» (stuedreng) til «Gesel» (lagerformand» og
«Haus-bund» (kjøbmand), hvorved de havde erhvervet sig indgaaende
varekundskab og kjendskab til tørfiskhandelen.
Man søgte med flid at holde sønner af fornemme og dannede
familier borte fra den bergenske handel, og i dette øiemed gik
-der forud for optagelsen ved Kontoret raa, tildels livsfarlige
optagelsesprøver, de saakaldte spil. De tyske kjøbmænd i Bergen
synes i ældre tid at have været brutale og simple folk med godt
næringsvet.
Kontoret i Bergen stod under raadet i Lübeck; dette
udnævnte to oldermænd; disse sammen med atten af Kontorets
kjøbmænd (die Achtzehene, de Achteinen) og sekretæren dannede
«kjøbmandsraadet» (Vorweserne); kjøbmandsraadet kaldtes
almindelig «der ehrsame Kopmann». Til Kontorets betjente hørte
frem-fremdeles kjøbmandstjeneren og sekretærtjeneren.
De to oldermænd fungerte vekselvis hver sit aar.
Ach-teinerne flk sig sine embeder tildelt om høsten efter stevnen,
naar kjøbmandsraadet med «die grosse Gemeinde (samtlige
kjøbmænd eller handelsforvaltere) samledes paa Kjøbmandsstuen til
-en slags generalforsamling.
Achteinerne havde forskjellige embeder, som branddirektører,
fragtherrer, kirkeforstandere, fattighusforstandere, diakoner o. s. v.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
