Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1(264
BERGENS BY.
Kjøbmandsstuen eller Raadhuset laa midt i tyskernes kvarter og
var bygget paa byens oprindelige torv ved Nikolaikirkealmenning,
hvor hanseaterne leiede baade tomten og den tilstødende vinkjælder.
Sekretæren valgtes i Lübeck og var i regelen jurist. Han
blev tildels benyttet ved diplomatiske sendelser.
Alle Kontorets embedsmænd var lønnede af Hanseforbnndet.
med fast aarlig gage og gratiale til jul og paaske.
Hanseaternes kontor fik statuter og reglementer paa
hansestædernes møder, hvor de deputerede raadsherrer traadte sammen.
Oldermændene og achteiner, som mødte fra kontorerne, gav
forklaringer og fremførte klager, men havde, som før berørt, ikke
stemmeret paa hansedagene.
Det almindelige navn paa de tyskere, der levede ved det.
hanseatiske kontor i Bergen, var først «hansebrødre». Senere
blev «garper» det almindeligste. Dette ord findes saaledes i
islandske annaler for aaret 1411, hvor der omtales den brand,
hvorved i det aar det hele «Garpestræde» blev lagt i aske.
Garpr betyder efter Fritzner paa oldnorsk egentlig et
uforfærdet, stridbart menneske, men benyttedes tidlig som navn paa
tyskerne ved det hanseatiske kontor. Garpaskuld, gjæld til tyskerne
ved Kontoret, forekommer i Aslak Bolts jordebog. Garp betyder
efter Aasen paa landsmaal en stortalende person, og der er et
verbum garpa, at skryde.
De underordnede folk ved Kontoret var inddelt i flere grader,
geseller, skutej unger og stuej unger.
En gaard paa Kontoret er et bygningskompleks, der i
hansa-tiden udgjorde et lidet samfund for sig selv under
kjøbmands-raadets overhøjhed. Ogsaa gaarden havde egne love (gaardsret,
Gartenrecht), egne embedsmænd og egen domstol for mindre
tvistigheder. Gaardens personale samledes ved «schøtstuen» (de
Schutstaven), spisestuen, klubhuset, der efter omstændighederne
ogsaa tjente som raadstue og bedehus.
Gaardsrettens domme kunde appelleres til kjøbmandsraadet
og senere til raadet i Lübeck som sidste instans.
Den saakaldte gaardsret bestod af kjøbmændene eller
naboerne, som de kaldte sig (Nabers); den administreredes af buherren,
hvis stilling i en gaard svarede til oldermandens for det samlede
kvarter. Paa samme maade svarede naboernes stilling i
«gaards-retten» til achteinerne i «der ehrsame Kopmann». De flk som
disse sine specielle embeder tildelt, naar retten blev sat hvert
aar ved Mortensdags tider. En af naboerne udnævntes til
øl-kjøber, en til vedkjøber, en havde opsigt med gaardens
fælles-eiendomme o. s. v. Protokollen, som for anledningen benyttedes,
kaldtes «nabobogen». Af slige bøger er nogle eksemplarer
bevaret; de giver et indblik i tyskernes daglige liv.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
