Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1(266
BERGENS BY.
var Rostock og Wismar, som udrustede de røvere, som kaldtes
vitaliebrødrene og som i 1393 plyndrede Bergen; disse byer var
af den grund forhadt af indbyggerne og Kontoret i Bergen, og
de var indtil 1410 udelukket fra Hansaens privilegier. Ledelsen
af Kontoret var længe fortrinsvis i hænderne paa Lübecks
bergen-farere.
Kontoret vedblev at bestaa, efterat hanseaternes magt var
knækket af Kristofer Valkendorf (1556—60), og efterat det gamle
Hanseforbund var opløst i 1630.
Paa hansedagen i Lübeck i 1572 blev der givet statuter for
Kontoret, hvilke blev gjældende indtil 1634, da der blev givet
nye vedtægter. Disse stod ved magt indtil 1672, da de paa
bergenfarernes anmodning blev forandret.
Bergenfareine betragtedes som Kontorets nærmeste foresatte
og havde ret til, naar de ansaa det for nødvendigt, at sende en
eller flere af sin midte til Bergen for at deltage i Kontorets
administration.
Achteinernes antal blev efterhaanden formindsket. Efterat
det i længere tid havde været otte, blev det ifølge bestemmelse
af 1659 yderligere nedsat til seks, hvoraf kun tre forblev lønnede.
Til opretholdelse af orden gav Lübecks borgermester og raad
bestemmelser. Der klagedes baade i 1572 og i 1634 over
gesellerne, fordi de gik med flotte klæder, drev paa med «Banquetiren,
Fressen und Sauffen», holdt heste, kjørte i slæde, spillede komedie
og gjorde kur. I sekretærens instruks af 1656 heder det, at
gesellerne har indført nye moder med lange, svenske kjoler, og
de klæder sig i silke og fløiel, hvilket kun anstaar sig
adelsmænd, krigsofficerer og lærde.
At kapitalisterne i Lübeck af og til blev snydt af
bergen-farerne, er rimeligt nok; thi kjøbmændene i Bergen var udsatte
baade for fristelser og pres. De levede fjernt fra Lübeck, de
plagedes ikke af kontrol og inspektion, og de kom snart ind i
den broderring, de dannede til fælles fordel, men ikke altid i
kapitalisternes favør. Solidaritetsfølelsen mellem Kontorets kjøbmænd
var stor, de holdt sammen i tykt og tyndt, og der vaagedes nøie
over, at «nykommerne» fra Tyskland i løbet af kort tid blev
indforlivet i forholdene. Man tvang dem saa ind under Kontorets
disciplin og bøiede dem efter Kontorets moral og de gjemnem
aarhundreder erhvervede traditioner og synsmaader, medens
nykommerne snart indsaa, at de profiterede af at gaa i sine
kollegers fodspor, dersom veien skulde føre frem til indtægter og
fordele.
Da det hanseatiske forbund i den form, hvori det havde
bestaaet fra middelalderen af, var opløst i 1630, beholdt Kontoret
fremdeles de samme rettigheder som før og var afhængigt af de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
