- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIII. Bergen. Anden del (1916) /
267

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HANDEL OG SKIBSFART.

267

tre stæder Bremen, Hamburg og Lübeck, som da bevarede det
gamle forbunds navn. De fleste stuer eiedes af folk fra disse
stæder. Disse tre stæders bergenfarere dannede fremdeles
korporationer. Bremen flk efterhaanden den livligste forbindelse med
Bergen. Bergenfarerne i Bremen havde i 1559 og 1564 givet sig
vedtægter, som i 1632—94 hyppig blev bekræftede eller forandrede.
De saakaldte «fragtherrer» afsluttede alle fragter og var selskabets
direktører; den saakaldte «regjerende fragtherre» vekslede aarlig
som formand og traadte af aarlig. Ved siden af fragtherrerne
stod oldermændene som en slags repræsentation for de samlede
bergenfarere.

Den privilegerede handel paa Bergen flk mange medbeilere,
der uden at høre til Kontoret tog del i omsætningen og indgik
forbindelse med medlemmerne af stadens norske borgerskab.
Denne konkurrance blev i længden ødelæggende for Kontoret
trods de stadig fornyede privilegier.

Efter statuter af 1672 maatte husbonden, bnherren eller
handelsforvalteren, sværge paa at være tro mod hansestæderne og
Kontoret, at befordre Kontorets nytte og bedste af yderste evne;
han svor paa at forvalte de ham betroede penge og varer med
troskab, at afholde sig fra al handel til sin egen nytte; videre
svor han paa ikke at gifte sig eller stifte hus i Bergen eller
andet sted, før han i Tyskland havde aflagt regnskab for betroede
penge og gods og af sin herre havde faaet kvittering.

Det var regel, at bergenfarerne i Lübeck i sin ungdom havde
tjent sig op i Kontoret. Naar de som etablerede borgere i Lübeck
giftede sig, lod de paa bryllupsdagen foranstalte en festlighed paa
Kontoret. Braem fortæller i sin reisebeskrivelse fra 1673, at der
den 20de oktober 1673 holdtes bryllup i Lübeck af en fra
Sole-gaarden, og han lod sig da i Bergen repræsentere af en kamerat.
Braem var tilstede ved denne fest.

Statuterne af 1672 gjaldt for Kontoret, saalænge nogle af
dettes stuer eiedes af tyskere. Den saakaldte gaardsret, hvorefter
alle tvistigheder mellem naboerne skulde afgjøres, bestod endnu
i det 19de aarhundrede. Den tabte lidt efter lidt sin kraft, da
stuerne flk norske eiere, der ikke følte sig forpligtede til
opretholdelse af de gamle vedtægter.

Efterhaanden som hanseaternes magt indskrænkedes, rykkede
bergenske borgere ind paa Bryggen, idet de efterhaanden kjøbte
den ene handelsgaard efter den anden. Kontorets indflydelse
blev ringere, og ved de nye privilegier, som Bergen flk i 1702,
mistede Kontoret retten til at handle med bønderne i Bergenhus
amt. Vistnok havde Kontoret beholdt flere særrettigheder; de
var fri for borgerlige byrder og alle slags skattepaalæg undtagen
krigsstyr og lignende ekstraordinære paabud. Men paa den anden

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:44:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/13-2/0277.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free