Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1(268
BERGENS BY.
side kunde de kun drive handel med nordlændingerne, derimod
ikke med bønderne i stiftet udenfor Bergen, og de maatte ikke
kjøbslaa med nogen skipper fra andre dele af rigerne før 6
dage efter ankomsten, og med skipper, som kom fra udlandet,
først efter 14 dages forløb. Heller ikke maatte de fragte skibe
til andre end sine principaler i Lübeck, Hamburg og Bremen
eller handle med andre varer end de, som kom fra deres
principaler Indskrænkningerne i det tyske kontors handel var
saaledes meget betydelige, og konkurrancen vanskelig. Det var
derfor ganske naturligt, at flere og flere solgte sine stuer. I 1719
var endnu 28 stuer i tyskernes hænder, deraf tilhørte 24
bremer-kjøbmænd, 2 Hamburg og 2 Lübeck, og i 1722 var antallet gaaet
ned til 21, medens bergenske borgere eiede 33; i 1736 eiedes
] 7 stuer af de tyske kjøbmænd ved Kontoret.
Da flere eiere af handelsstuerne løste sig fra hansestæderne
(Lübeck, Bremen, Hamburg) og tog norsk borgerskab og drev
deres egen handel, blev der to slags kjøbmænd paa Bryggen,
handelsforvalterne paa de «hansestædiske stuer» og
«egenhandlerne» paa «borgerstuerne» ; dette svækkede samholdet og
derigjennem disciplinen. Henimod midten af 18de aarhundrede blev
hausestuerne stadig færre. Omkring 1740 var der blot 9 igjen,
og Kontorets øvrighed bestod kun af 3 achteiner og sekretæren.
I 1754 var 4 stuer, 1 achtein og sekretæren alt, hvad der var
tilbage ’af det engang mægtige hanseatiske kontor.
De tyske kjøbmænd skilte sig ved sine stuer, i regelen fordi
de ikke kunde konkurrere med de ikke privilegerede norske. Disse
havde vistnok ikke de toldbegunstigelser som Kontoret, men de
havde heller ikke udgifter til kirker, prester, Kjøbmandsstuen, de
forskjellige lønninger o. s. v. Undertiden gik stuerne over til
eiernes sønner, der tog norsk borgerskab og fortsatte handelen,
idet de beholdt sine handelsforbindelser i de tyske stæder.
Bergen-farerne kunde ikke hindre dette.
Det hanseatiske kontor holdt paa at dø. Det var et
almindeligt ønske hos egenhandlerne paa Bryggen at foretage forandringer
i administrationen efter udtrædelsen af Hanseforbundet, og
desuden ønskede de at holde bedre disciplin.
I 1754 gav derfor, efter egenhandlernes ansøgning, Fredrik V
en «anordning og artikler for de kontorske i Bergen» ; det var
de gamle kontorske vedtægter i forbedret udgave.
Den 27de november 1754 blev anordningen publiceret for
de kontorske egenhandlere, forvaltere og geseller paa
Kjøbmandsstuen.
Der stiftedes paa denne maade det bergenske eller nordiske
kontor.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
