Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1(274
BERGENS BY.
som fortælles i den oldnorske Mariu-saga. Mariabilledet blev stjaalet
og besudlet af en jøde. Hele handlingen bestaar da i, at det
bortgjemte og vanærede billede opsøges, renses og i høitidelig procession
bringes tilbage til sin plads for at æres. I legenden heder det: En
rig borger i Miklagard eiede et hus og mange kostbarheder, deriblandt
et jomfru Maria-billede. En dag kom en jøde og spurgte, hvis
billede det var, og den rige mand sagde, at det var Marias, Jesus
Kristus moders billede. Da jøden hørte Maria nævnt, tog han
billedet og kastede det bag et træ og satte sig ovenpaa det og
gjorde sit fornødne (dreit å likneski) og svinede det til. Derefter
søgte kristne mænd dronning Marias billede. En af dem fandt
det og bar det til vand og vaskede det saa omhyggelig, som han
bedst kunde. Siden bar han det til Mariakirke i byen (borgen),
og der dyrkede mændene det. Dette billede sveder ofte olje efter
denne hændelse, og de mennesker, som nyder af denne olje, bliver
helbredet for sine onder.
Bartskjærspillet synes at være afløst af briksespillet, der
holdt sig længst af alle disse. Det bestod deri, at de nye
læregutter drog igjennem gåterne, knælte for hver mesters dør og
lod sig der prygle.
Til en anden slags spil hørte beichtspil, skriftemaal, og
prædikenspil, ogsaa kaldt skomagerspil, fordi det udførtes af disse^
Begge var efterligninger af geistlige handlinger. Ved beichtspil
skulde angjældende aflægge skrifte for sine synder, hvorefter han
efter disses art og størrelse blev idømt en straf, der bestod i
prygl. Prædikenspil sigter ligefrem paa tiggermunkenes
frilufts-prædikener og har været en uærbødig parodi paa deres hyppig
plumpe angreb paa tidens synder. Skomagerne drog paa selve
paaskedag til den lille St. Margaretha paa Nordnes. Der steg en
af dem op i et træ eller paa en afhugget stamme og gav i form
af en opbyggelse en skandaløs beretning om de koner og pigerr
som havde et slet rygte, og de, som antoges at være bleven
forført i den sidste tid. Da reformationen begyndte at trænge ind,
forsvandt dette spil straks.
«In der Wage werpen» var ikke noget spil, men en straf
for en mand og en kvinde, som var fundet sammen om natten
paa Kontoret, og vel ogsaa paa stræderne. Det kaldtes ogsaa
barkespil, fordi vedkommende skulde miste sin hud, piskes eller
barkes.
«Van der hudt werpen», «Werput» bestod i, at vedkommende
blev lagt i en oksehud og af fire sterke karer trukket med tauge
ud igjennem ljoren i skytningsstuen.
Kontoret fordrede allerede i 1549, og senere baade i 1553
og 1554, en indskrænkning i disse spil, men det nyttede lidet.
Haandværkernes store lege bortfaldt for en del ved reforma-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
