Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HANDEL OG SKIBSFART.
275
tionen og resten ved deres underkastelse under byloven. Endelig
blev de ophævet ved Kristian Vs forordning af 8de november 1671.
Hanseaternes liandelsvælde i vækst. Forringelsen af
Norges folkemængde under den store mandedød i 1349—50
gjorde det vistnok lettere for tyskerne at bemægtige sig Norges
handel, idet det ikke var saa vanskeligt for de tyske handlende
at rekruteres som for det mindre, indfødte handelssamfund.
Efter den store mandedød og vitaliebrødrenes plyndring i 1393
og efter Bartholomeus Voets plyndringer i 1428 og 1429 var
hanseaternes handelsvælde i vækst, og om de end et par gange under
krige, som i 1368 og i 1427, var nødt til at forlade byen, saa
vendte de snart tilbage mere overmodige og brutale end før.
Medens kong Magnus Erikssøn opholdt sig i Bergen i 1350,
klagede tyskerne over, at de ikke paa byens torv flk kjøbe de
levnetsmidler, de behøvede. Magnus tilstod da de tyske
kjøbmænd som en forøgelse af deres ældre rettigheder frit at faa
kjøbe saavel indenfor som udenfor byen, hvad de behøvede til
sit livsophold, men ikke til salg til andre. Ligeledes udstedte
han paalæg til deres uefterrettelige debitorer om at indbetale,
hvad de skyldte.
I de følgende aarhundreder er der en uafladelig række af
klager fra tyskerne, Bergens borgere og fra regjeringen over
gjensidige forurettelser.
Det hanseatiske kontor i Bergen stiftedes, som ovenfor
omtalt, omkring 1350.
1 Tønsberg udstedte Haakon VI Magnussøn 5te februar 1360
en retterbod, som indskjærpede de ældre bestemmelser om
kongens forkjøbsret i Bergen.
I 1361 var kong Haakon VI i Bergen og bekræftede der de
ældre retterbøder for byen, og det bestemtes tillige, «at de
udenlandske kjøbmænd fra sjøstæderne i Tyskland, som kommer til
staden eller her er vintersiddere og hansebrødre», skulde nyde
sine gamle privilegier. Han gav Bergens borgere frihed til at
seile overalt i Norge og paa skatlandene, hvor loven tillod det.
Efter retterboden af 1361 ansaa Bergens borgere det som
en særskilt forret for sig at handle paa skatlandene. Forbudet
mod fremmedes handel nord for Bergen blev strengt overholdt,
og det lykkedes at holde de fremmede borte fra lofotfiskerierne.
Atter i 1365 var Haakon i Bergen, vistnok for at holde styr
paa de tyske handelsmænd. Forholdet mellem kongen og
hansestæderne var i denne tid meget spændt, og tyskerne i Bergen
opførte sig uforskammet og øvede vold, uden at hr. Sigurd
Haf-torssøn, som var befalingsmand der, kunde faa bugt med dem.
Kongen klagede over, at kjøbmændene gik med vaaben,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
