Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HANDEL OG SKIBSFART.
277
Hulébruk som udsending fra oldermændene og samtlige kjøbmænd
i Bergen med klage over, at kong Haakon endnu ikke havde
bekræftet de af hans forfædre givne privilegier; han meldte, at
kong Haakon og hans folk røvede deres gods, og at de overalt
forfulgtes. Hvis der forestod noget galt, som kunde skade dem,
maatte man endelig i tide give dem underretning.
Tyskerne i Bergen havde efter dette fundet stillingen truende.
Paa et stort møde i Köln lite november 1367 mødte udsendinger
fra de vendiske stæder Lübeck, Rostock, Stralsund og Wismar, fra
de preussiske stæder Kulm, Thorn og Elbing og fra de
nederlandske stæder Kampen, Harderwyck, Ellenborg, Amsterdam og
Briell. Her blev der den 17de november vedtaget, «at de paa
grund af den mangfoldige uret og skade, som Danmarks og Norges
konger havde gjort mod kjøbmændene, vilde være deres fiender
og hjælpe hinanden troligen ved at udruste skibe og krigsfolk».
Antallet og styrken af disse bestemtes.
Dette farlige forbund var vistnok kun indgaaet i et særskilt
øiemed, men bidrog meget til at give den tyske Hansa varigere
sammenhold. Hidtil havde de enkelte stæder eller nogle af dem
handlet paa egen haand; nu optraadte de som en samlet enhed.
Man regnede ialt over 77 stæder som deltagere.
Man maatte tænke paa at sikre de tyske borgere i Norge
mod overlast, naar krigen erklærtes. Der bestemtes i Lübeck, at
der til kjøbmændene i Bergen skulde sendes bud med fire
kjøb-mandsskibe, at de skulde holde sig færdige til at rømme byen
med alt sit gods næstkommende paaske; dertil fik de tage skibe,
hvor de kunde; man vilde imidlertid hjemme paa bedste maade
se til at skaffe tomme skibe, som kunde sendes op til dem. Der
maatte enten forudsættes en overvættes humanitet fra norsk side,
eller at tyskerne allerede maa have spillet mester i Bergen, naar
man i god ro kunde raadslaa om at skaffe kjøbmændene og
deres gods bort uden at frygte for, at nordmændene skulde
lægge hindringer iveien, tilegne sig deres gods som lovligt bytte
og anholde dem selv som krigsfanger eller gidsler.
Paa et møde i Lübeck i februar 1368 sendtes brev til
oldermændene og kjøbmændene i Bergen, hvorefter de ifølge
stædernes fælles beslutning havde under gods og livs fortabelse at
gjøre sig færdige til at forlade byen førstkommende paaske eller
senest St. Valborgs dag (Iste mai) med de skibe, de dertil kunde
faa. Lübeck, Wismar, Rostock, Stralsund og Greifswald var
kommet overens om at skaffe skibe tilveie og sende disse til
Bergen ligesaavelsom til dem, der havde «kompani» i Oslo og
Tønsberg, men «paa deres eget eventyr».
Krigserklæringen kom meget ubeleilig for de tyske kjøbmænd
i Bergen. Det synes, som befalingen om at have rømmet byen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
