Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1(278
BERGENS BY.
inden 1ste mai kom vel sent, saa at de ikke fik stor frist. Der
kjendes endnu udkast til et brev, som de vilde sende raadet i
Lübeck, sandsynligvis efterat de havde forladt Bergen og laa
med flaaden i Øresund. Her heder det, at brevet kom meget
hastig paa, uden foregaaende advarsel, og at de havde lidt stor
skade; de maatte nemlig give de skibe, der førte
kjøbmændene fra landet, og som var fragtede i Flandern og England,
vel halvfjerde tusen mark lybsk, og endda havde de ikke mere
at afskibe deri end deres egne personer, og maatte seile
tomhændede fra landet, medens der allerede var en mængde varer
underveis til Bergen, ikke mere end 20 mil borte, hvilke
kjøb-mændene nu ikke kunde afvente paa grund af den strenge
befaling. Allerede herved havde kjøbmændene lidt en skade paa
mindst 30 000 mark lybsk, og endda var det en ubetydelig skade
imod den anden, de havde lidt, idet de havde maattet rømme
landet, og mangen mand havde mistet alt sit gods, mange det
halve. Derhos maatte de give slip paa sine privilegier og al den
rettighed, som de havde af kongen, og som havde kostet
hæderlige mænd meget arbeide og kjøbmanden meget gods. Til al
denne skade kom ogsaa den, som de led derved, at de engelske
og flamske og andre folk seilede til Bergen og tilvendte sig det
gods og det kjøbmandskab, som Liibecks borgere og kjøbmænd
pleiede at nære sig af. Hvis man ikke med vise raad
forhindrer dette, vil det ikke forvindes i vort og vore efterkommeres
liv. Det sees heraf, hvor fordelagtig denne bergenske handel maa
have været for stæderne, og hvor rimeligt dog i det hele taget
tyskerne maa have været behandlet i Norge; thi efter dette brev
synes tyskerne i Bergen ikke at have havt noget imod at blive
der, endog under krigen; de frygtede mere den hovedkulds
bortreise end de forholdsregler, som nordmændene maatte kunne
tage imod dem. Imidlertid lagde kongen og hans befalingsmænd
nu, efterat kjøbmændene havde forladt Bergen, beslag paa deres
efterladte gods og paa deres udestaaende gjældsf ord ringer.
De tyske haandværkere har under krigen maaske ikke
forladt byen. I et af kong Haakons indlæg mod hansestæderne
af juni 1370 heder det: «Skrædderne i Bergen dræbte en bror
af erkebiskopen i Nidaros, for hvem vi endnu ikke har faaet
nogen retslig erstatning.» Naar udaaden skede, siges ikke, men
erkebiskopen maa være Olav, den første af dette navn (1350
-71).
I 1368 blev den norske kyst plyndret af hanseaternes skibe
fra Aaen Sire til Bergen. Krigen flk et sørgeligt udfald for
Norge, hvis sjøværa var i en ynkelig forfatning og uden fast
ledelse. Paa den langstrakte kyststrækning kunde de fiendtlige
flaader saagodsom uden at møde modstand plyndre og ødelægge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
